Hvad er der med Donald Trumps hår?
Donald Trump var 70 da han blev præsident. Alligevel har han meget hår. Det skyldes, at han dagligt tager en pille.
Hvor hyppigt er hårtab?
Når mænd er 70 år vil 80% af dem have hårtab.
Hvad er finasteride?
Den pille, som Trump tager dagligt, indeholder midlet finasteride, der stopper kroppens naturlige omdannelse af testosteron til et stof, som hæmmer hårvækst.
Hvordan virker testosteron på hårvækst?
Testosteron er forstadie til dihydro-testosteron, der hæmmer hår. .
Hvor virker finasteride?
Midlet finasteride bremser dannelsen af dihydro-testosteron i huden, oven på hovedet, ved skægget, ved hårene omkring kønsorganet og i blærehalskirtlen (prostata).
Hvor mange hår har man på hovedet pr. kvadratcentimeter?
Mænd og kvinder over 200 hår pr. kvadratcentimeter.
Får man færre hårfollikler på hovedet med alderen?
Antallet af hårfollikler nedsættes ikke, men færre danner tykke hår.
Hvor meget vokser et hovedhår dagligt?
På en måned vokser hårene på hovedet cirka en centimeter.
Er finasteride effektivt til hårvækst?
Mænd, der i en undersøgelse tog stoffet hver dag i 5 år, havde 40 flere hår pr. kvadratcentimeter. Om det var effektivt nok må den enkelte selv vurdere.
Er finasteride sikkert at bruge for mænd?
Finasteride har kun få bivirkninger.
Har finasteride virkning på PSA-tallet?
Et lavt PSA-niveau ses hos mænd, der behandles med finasteride, fordi de har fået kræft i prostata eller en forstørret prostata. Donald Trump ha et lavt PSA-tal fordi har får finasteride, men det er ifølge hans læge, fordi han vil bevare sit hår, og ikke på grund af sygdom i hans blærehalskirtel (prostata).
Bruges finasteride mod forstørret prostata?
Forstørret prostata kan give tisse-besvær, og finasteride-midlet kan lette dette.
Bruges finasteride ved prostata-kræft?
Nogle prostata-kræfttilfælde vokser dårligere når finasteride hæmmer mandlige kønshormoner, og derfor bruges finasteride mod sådanne prostata-kræfttyper.
Man ved dog ikke om finaseride også kan fremme dannelse af prostatakræft.
Har finasteride virkning på seksuallivet?
Nogle får mindre lyst til sex, når de tager hårmidlet finasteride.
Er finasteride associeret med mindre brug af alkohol?
Nogle mener, at de tåler alkohol dårligere, hvis de bruger stoffet.
Er finasteride associeret med depression?
Nogle mener, at de er mere udsat for at få depression, hvis de bruger stoffet.
Er finasteride sikkert for kvinder?
Kvinder, der er gravide med drengebørn, risikerer at barnet får fosterskader, hvis de indtager stoffet.
Til undervisningsformål findes denne artikel i forskellige niveauer med stigende sværhed og flere detaljer: (1) (2)(3) (4) (5) (6) (7)
Ovenstående artikel er i niveau 4
Tegn abonnement på
BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.
Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.
Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.
Recent Comments