Search Posts

hårtab

Hårtab og hårvækst og Donald Trump
external image donald-trump.jpg
En forsimplet udgave af denne tekst kan ses her.
Hvad er der med Donald Trumps hår? Donald Trump var 70 da han blev præsident. Alligevel har han meget hår. Det skyldes, at han dagligt tager en pille.
Hvor hyppigt er hårtab? Når mænd er 70 år vil 80% af dem have hårtab.
Hvad er finasteride? Den pille, som Trump tager dagligt, indeholder midlet finasteride, der stopper kroppens naturlige omdannelse af testosteron til et stof, som hæmmer hårvækst.
Hvordan virker testosteron på hårvækst? Testosteron er forstadie til dihydro-testosteron, der hæmmer hår. .
Hvor virker finasteride? Midlet finasteride bremser dannelsen af dihydro-testosteron i huden, oven på hovedet, ved skægget, ved hårene omkring kønsorganet og i blærehalskirtlen (prostata).
Hvor mange hår har man på hovedet pr. kvadratcentimeter? Mænd og kvinder har over 200 hår pr. kvadratcentimeter på hovedet.
Får man færre hårfollikler på hovedet med alderen? Antallet af hårfollikler nedsættes ikke, men færre danner tykke hår.
Hvor meget vokser et hovedhår dagligt? På en måned vokser hårene på hovedet cirka en centimeter.
Er finasteride effektivt til hårvækst? Mænd, der i en undersøgelse tog stoffet hver dag i 5 år, havde 40 flere hår pr. kvadratcentimeter. Om det var effektivt nok må den enkelte selv vurdere.
Er finasteride sikkert at bruge for mænd? Finasteride har kun få bivirkninger.
Har finasteride virkning på PSA-tallet? Et lavt PSA-niveau ses hos mænd, der behandles med finasteride, fordi de har fået kræft i prostata eller en forstørret prostata. Donald Trump har et lavt PSA-tal, fordi han får finasteride, men det er ifølge hans læge, fordi han vil bevare sit hår, og ikke på grund af sygdom i hans blærehalskirtel (prostata).
Bruges finasteride mod forstørret prostata? Forstørret prostata kan give tisse-besvær, og finasteride-midlet kan lette dette.
Bruges finasteride ved prostata-kræft? Nogle prostata-kræfttilfælde vokser dårligere, når finasteride hæmmer de mandlige androgen-kønshormoner, og derfor bruges finasteride mod sådanne prostata-kræfttyper. Man ved dog ikke, om finaseride også kan fremme dannelse af prostatakræft.
Har finasteride virkning på seksuallivet? Nogle får mindre lyst til sex, når de tager hårmidlet finasteride.
Er finasteride associeret med mindre brug af alkohol? Nogle mener, at de tåler alkohol dårligere, hvis de bruger stoffet.
Er finasteride associeret med depression? Nogle mener, at de er mere udsat for at få depression, hvis de bruger stoffet.
Er finasteride sikkert for kvinder? Kvinder, der er gravide med drengebørn, risikerer at barnet får fosterskader, hvis kvinden indtager stoffet.
Ovenstående er en forkortet udgave af artiklen her.

Leave a Reply