BIOPLAST

Bioplasten kunne være lavet med grønt-flourescerende gobleprotein, så ølkruset og baren bliver selvlysende. (Dette protein er velkendt til brug i videnskabelige forsøg for at følge cellers skæbne)

Bioplast-håndtag til ligkister (er opfundet og er markedsført)

Hunde-hømhømposer af bioplast (er opfundet og er markedsført)

Har du andre ideer? bionyt@gmail.com

Denne side er et supplement til **BioNyt – Videnskabens Verden** nr.151
Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden **her!**

Du kan søge på siden med Ctrl-F eller Ctrl-B
(eller bruge en anden søge-genvej på computeren).

Bioplast Hvad er bioplast fremstillet af?

Bioplast er plast, der er produceret af polymerer fremstillet ud fra halm, sukkerrør, sukkerroer, majs, hvede, træ, kartoffelskræller, organisk husholdningsaffald, afløbsslam eller anden biomasse -. Eksempler på polymerer er:

PHA (Polyhydroxyalkanoat), herunder:
PHB (Polyhydroxybutyrat)
PHBV(Polyhydroxybutyratvalerate)
PLA (Polylaktid)
Stivelsesbaserede polymerer

Biopolymererne kan produceres af mikroorganismer, planter og dyr, men kan også være kemisk modificerede fra biologiske udgangsmaterialer. Bioplast laves typisk ud fra biologiske materialer, såsom stivelse, sukker, cellulose og protein, der kan skaffes fra f.eks..

Der findes et stort antal biopolymerer, men det er kun et fåtal, der bliver produceret i større omfang.

Biopolymerer kan inddeles i tre hovedkategorier baseret på deres oprindelse og produktionsmetode:

Polymerer, som udvindes direkte fra biomasse, f.eks. stivelsespolymerer, celluloseprodukter eller produkter baseret på protein [(8804) note (8804)note 5, 7, 8].

Polymerer fremstillet gennem klassisk kemisk syntese ved brug af biobaserede monomerer, der er produceret ved fermentering eller kemisk syntese. Et eksempel er PLA (polylaktid), som er polymeriseret fra mælkesyre-monomerer [(8804) note (8804)note 5, 7, 8].

Polymerer produceret af mikroorganismer eller genmodificerede afgrøder ved biologiske processer. Denne kategori består hovedsagelig af PHA’er (Polyhydroxyalkanoater) [(8804) note (8804)note 5, 7, 8].

Bioplast af PHA-typen Hvad er PHA-bioplast?

Den mest almindelige PHA (Polyhydroxyalkanoat) er PHBV (poly-3-hydroxybutyrate-co-3-hydroxyvalerate) [(8804) note 5, 8]. Produktionen af PHA’er er forholdsvis ny, sammenlignet med produktion af stivelsespolymerer og PLA. Kommercialisering af PHA’er er derfor også endnu på et tidligt stadie. I år 2000 anlagdes det første pilotanlæg for produktion af PHBV af virksomheden PHB Industrial i Brasilien, og i 2003 realiseredes det første anlæg på kiloton-basis af Tianan Biological Material Co. Ltd. i Kina [(8804) note 8].

Ligesom PLA er PHA’er alifatiske polyestere, der produceres gennem fermentering af fornybare ressourcer. Til forskel fra PLA produceres disse polymerer direkte gennem fermentering af kulstofsubstrat, såsom sakkarose, vegetabilsk olie og fedtsyrer i mikroorganismen [(8804) note 1, 7, 8]. Processen består i hovedsag af 5 trin: fermentering, isolering, oprensning, blanding og eventuelt pelletering [(8804) note 7]. Der forskes også i at overføre PHA-produktion fra mikroorganismer til planter, bl.a. ved brug af genteknologi [(8804) note 1, 8].

PHA’er kan anvendes som både blød og hård plast, f.eks. som plastfilm og støbt plast. PHBV har mange egenskaber, der ligner traditionel polypropylen, selv om den har en noget anderledes kemisk struktur [(8804) note 25]. PHBV kan bruges til både plastposer, sodavandsflasker og engangsskrabere til barbering [(8804) note 25].

Et eksempel på et PHA-produkt er MirelTM, som kommercialiseres af Telles i USA.

Bioplast af PHA-typen Hvilke fordele og ulemper har PHA-bioplast?

PHA’er er semikrystallinske, termoplastiske polyestere [(8804) note 7, 8].

PHA film er semitransparent, og sprøjtestøbte produkter i PHA har en høj glans. Forskellige PHA-typer har forskellige mekaniske, termiske og kemiske egenskaber [(8804) note 8].

P(3HB) har gode termoplastiske egenskaber og kan forarbejdes som konventionelle termoplaster [(8804) note 7, 8]. Temperaturintervallet, som denne polymer kan bruges i, er bredt, idet det går fra 30 °C til 120 °C [(8804) note 7, 8]. Det er et stift og skrøbeligt materiale, hvilket gør at dets anvendelsesområde er noget begrænset.

Produkter baseret på P(3HB) polymeren kan anvendes til fødevarer [(8804)note 8]. Til forskel fra mange andre bio-baserede polymerer er P(3HB) uopløseligt i vand, og det er relativt modstandsdygtigt for hydrolytisk nedbrydning [(8804) note 7, 8]. Disse egenskaber betyder bl.a., at P(3HB) kan klare varme væsker uden at smelte eller gå i stykker på anden vis.

P(3HB) har en meget høj modstandsdygtighed for opløsningsmidler, medium til god modstandsdygtighed over for fedt og olie, god UV-modstandsdygtighed, men dårlig modstandsdygtighed overfor syrer og baser. Ilt-permeabiliteten er lav, og derfor egner P(3HB) sig til produkter, der er følsomme over for påvirkning af ilt [(8804) note 7, 8].

De mekaniske egenskaber, såsom mindsket stivhed og skrøbelighed af polymermaterialet, kan forbedres væsentligt ved at inkorporere hydroxyalkanoat (HA) co-monomerer i P(3HB) kæden. Co-polymerer af P(3HB) og HA’er er i dag de kommercielt vigtigste typer af PHA [(8804) note 8].

Bioplast af PHA-typen Hvad anvendes PHA-bioplast til?

Egnede anvendelsesområder for PHA’er er:

Fødevareemballage
Engangskrus og andre engangsartikler til fødevarer
Husholdningsartikler
Husholdningsapparater
Elektronik
Landbrugsformål og jordstabilisering
Bindemiddel, farve og coating
Produkter til bilindustrien
Medicinal industri [(8804) note 14].

Bioplast af PHA-typen Er bioplast af PHA-typen en miljøfordel?

LCA af PHA fra vugge-til-port

Et vugge-til-port LCA studie [(8804) note 85] for PHA’er produceret ud fra to forskellige råmaterialer, majskorn samt majskorn og majshalm, konkluderer at:

Med den nuværende fermenteringsteknologi giver PHA baseret på majskorn ikke miljømæssige fordele sammenlignet med PS.
PHA fremstillet med fremtidsteknologi for fermentering vil medføre, at PHA har en lavere drivhuseffekt og et lavere fossilt energiforbrug end PS, men for andre påvirkningskategorier, som f.eks. fotokemisk ozondannelse, forsuring og næringssaltbelastning, er påvirkningen højere end for PS.
Hvis PHA produceres fra majskorn og majshalm har en lavere påvirkning end PS i de fleste miljøpåvirkningskategorier, dog ikke næringssaltbelastning [(8804) note 85].

Bioplast af PLA-typen Er bioplast af PLA-typen bionedbrydelig?

Nedbrydning af PLA kræver væsentligt højere temperaturer og mere kontrollerede mikrobiologiske forhold, end der findes i naturen. PLA kan fremstilles i former, som kan nedbrydes i industrielle komposteringsanlæg, hvor der er høj varme (mindst 58 grader) samt vand og bakterier til stede.(8804).

Bioplast af PLA-typen Hvad er PLA (Polylactid)?

Forsøg på at udvikle PLA til en plasthandelsvare begyndte i slutningen af 1980’erne og starten af 1990’erne, hvor der foregik store forsknings- og udviklingsprojekter.
I 2001 startede Cargill Dow LLC byggeriet af det første storskala-produktionsanlæg [(8804) note 7, 8].

PLA fremstilles via flere procestrin:

Stivelse udskilles fra majs gennem en våd proces, hvor majsen males (wet milling).
Stivelsen hydrolyseres til dekstrose gennem brug af enzymer.
Mælkesyre produceres gennem fermentering af dekstrosen.
Mælkesyren omdannes til lactid.
Lactiden polymeriseres til PLA [(8804) note 18].

Sammen med NatureWorks LCC er der også andre producenter af PLA, og enkelte udvalgte producenter beskrives kort i den følgende tekst:

NatureWorks LLC (http://www.natureworksllc.com) er den største producent af PLA. Denne PLA markedsføres under navnet Ingeo®, og det sker i dag over hele verden [(8804) note 8,19].
NatureWorks LLC er en uafhængig virksomhed, som ejes 100 % af Gargill (www.gargill.com).

Virksomheden startede sit udviklingsprogram i 1997 med at finde nye innovative plasttyper baseret på fornybare råvarer udvundet af plantedele. I 2002 færdiggjorde NatureWorks LCC byggeriet af en fabrik i Blair, Nebraska, USA, til produktionen af polymerer.

I 2003 supplerede NatureWorks LCC samme sted denne fabrik med verdens største produktionssted for fremstilling af mælkesyre til brug som råvare i produktionen af polylactid (PLA) polymerer. I dag har det samlede produktionssted en kapacitet på 140.000 tons polymerer.

I dag arbejder ca. 120 personer i virksomheden med Ingeo® produkterne.

Futerro (http://www.futerro.com) er et 50/50 joint venture i Belgien mellem virksomhederne Galactic (www.lactic.com) og Total Petrochemicals (www.totalpetrochemicals.com) dannet i 2007.

Formålet med dette joint venture er at udvikle viden og teknologier til produktionen af polylactid (PLA) polymerer af fornybare vegetabilske råvarer (feedstock).

Målet er at kunne udvikle mindst 1500 tons PLA om året ved hjælp af forureningsfri, innovativ og konkurrencedygtig teknologi. Galactic skal levere mælkesyren til fremstillingen af polylactid (PLA) polymerer, og Total petrochemicals skal fremstille de færdige polymerer, som i sidste ende primært skal anvendes til indpakning af fødevarer.

Futerro indviede i april 2010 et PLA produktionsanlæg i pilotskala i Escanaffles i Belgien [(8804) note 20], og selve produktionen forventes at kunne igangsættes i større skala i 2010.

Synbra (www.synbra.com) producerer også PLA, men kun til brug i deres eget produkt BioFoam® [(8804) note 21].

Synbra ligger i Holland, men har også produktionslokaliteter i Frankrig, Danmark, Portugal og England.

Bioplast af PLA-typen Hvilke fordele og ulemper har PLA-bioplast?

Materialeegenskaber

PLA’s fysiske og mekaniske egenskaber gør, at det er en god kandidat til at erstatte konventionelle plastmaterialer inden for mange anvendelsesområder [(8804) note 8]. Hårdhed, stivhed, elasticitet og slagstyrke er på niveau med de samme kvaliteter som for PET [(8804) note 8].

PLA film har desuden egenskaber, der gør, at det kan sammenlignes med cellofanfilm [(8804) note 8].

PLA er forholdsvis gennemsigtig og har en høj glans samt lav uklarhed. Dog er de optiske egenskaber følsomme overfor additiver og fabrikationseffekter [(8804) note 8].

PLA har i øvrigt høje barriereegenskaber i forhold til lugt og smag, og PLA har også høj modstandsdygtighed mod fedt og olie og en høj modstandsdygtighed mod UV-lys [(8804) note 7, 8].

PLA er egnet til emballage for tørre varer og for varer med kort hyldetid [(8804) note 8].
PLA er ikke egnet til emballering af drikkevarer med brus eller andre drikkevarer på grund af sine dårlige barriereegenskaber overfor O2-, CO2- og vanddamp [(8804) note 7, 8].

Hvis man sammenligner PLA med stivelsespolymerer, har PLA en bedre fugtbarriere, men en ringere gasbarriere [(8804) note 7, 8]. Til gengæld er PLA mindre stabilt, når det bliver udsat for varme. Produkter lavet ud af PLA er ikke hensigtsmæssige at anvende til produkter eller emballage, som udsættes for over 40 °C [(8804) note 22, 8, 23]. Der forskes dog i at udvikle PLA med bedre varmebestandighed og stabilitet [(8804) note 22]. Denne forskning kan føre til, at materialets anvendelsesområde i fremtiden kan udvides til at også dække f.eks. bægere til varme drikkevarer [(8804) note 14, 8, 24].

PLA udviser god kemisk modstandskraft overfor alifatiske molekyler og en middel-til-dårlig modstandskraft overfor opløsningsmidler, syrer og baser [(8804) note 7, 8].

Bioplast af PLA-typen Hvad anvendes PLA-bioplast til?

PLA er en alifatisk polyester, der bl.a. kan ekstruderes, termoformes, sprøjtestøbes, blæsestøbes og opskummes.

Det betyder, at materialet kan anvendes til en lang række produkter, såsom:

Film og transparente etiketter, som f.eks. erstatter cellofan og celluloseacetat.
Stive termoformede produkter, som f.eks. kan erstatte PET.
Poser, som f.eks. erstatter LDPE og HDPE.
Flasker.
Engangsservice, f.eks. engangskrus, glas, skåle, tallerkner og bestik.
Specialkort, fx nøgle-, kredit- og telefonkort.
Fiberprodukter.
Ekspanderet skum [(8804) note 17, 7, 8].

Bioplast af PLA-typen Er bioplast af PLA-typen en miljøfordel?

LCA af PLA fra vugge-til-port

En LCA af PLA granulat, produceret af NatureWorks LLC, fra vugge til port viser, at:

fremstilling af PLA har et fossilt energiforbrug, der ligger lidt over energiforbruget for fremstilling af konventionelle plasttyper såsom HIPS (high impact polysterene), GPPS (general purpose polystyrene), LDPE (low density polyethylene), PET bottle grade (Polyethylene therapthalate), PET amourphous, og PP (polypropylene)
sammenlignet med Nylon 66, Nylon 6, PC (polycarbonate) og cellofan har fremstillingen af PLA et lavere energiforbrug
PLA fremstår som den polymer med den laveste påvirkning i drivhuseffektkategorien. Dette skyldes især, at optag af kuldioxid fra luften er medregnet i produktionen af PLA
vandforbruget varierer meget mellem de forskellige polymertyper. De to PET typer har det laveste vandforbrug, mens PLA har et lidt højere vandforbrug. LDPE og PP har også vandforbrug på niveau med PET og PLA, mens de øvrige polymerer har væsentlig højere vandforbrug [(8804) note 83].

Resultater for PLA fremstilling, der bruger vindenergi og bioenergi i produktionen, er ikke taget med i dette resumé, da alle andre polymertyper i princippet også kan forbedre deres miljøprofil ved at indregne køb af certifikater for grøn strøm i resultaterne.

Fremgangsmåden er ikke tilladt i relevante standarder som Greenhouse Gas Protocol og PAS 2050 og vil i givet fald ofte blive opfattet som forsøg på at ”grønvaske” et produkt.

NatureWorks LLC har også i andre publikationer præsenteret vugge til port resultater for PLA, der inkluderede udnyttelsen af grøn energi fra f.eks. vindmøller til produktionen af PLA [(8804) note 18]. Dette resulterede i, at PLA fremstod som et miljømæssigt fortrinligt produkt.

Da beregningsmetoden er blevet meget kritiseret, har NatureWorks LLC nu opdateret sine beregningsmetoder, og anvendelsen af grøn energi er ikke længere inkluderet i beregningerne [(8804) note 84].

LCA’er af PLA produkter
Der er udført en del LCA’er, der sammenligner forskellige produkter, f.eks. drikkekrus, produceret i PLA, konventionel plast og andre materialer.

En LCA fra Belgien af drikke-krus lavet af 4 forskellige materialer (genanvendeligt PC, engangs PP, PE-betrukket karton og PLA) konkluderede, at ingen af krusene har den højeste eller laveste miljøpåvirkning i alle de inkluderede miljøpåvirkningskategorier, og det er derfor ikke muligt at lave entydige anbefalinger omkring valg eller fravalg af krus [(8804) note 86].

I en anden LCA fra Tyskland er fødevareemballage i form af beholdere til kolde madvarer (clamshells) produceret i PLA (fra NatureWorks LCC), PS, PP og PET blevet sammenlignet [(8804) note 87]. Følgende var resultater af undersøgelsen:

PLA produktet har lavere belastning end PS, PP og PET, hvad angår miljøpåvirkningskategorierne ”forbrug af fossile ressourcer”, ”drivhuseffekt” og ”fotokemisk ozondannelse”.
PS og PP produkter har lavere belastning end PLA, hvad angår miljøpåvirkningskategorierne ”forsuring”, ”eutrofiering på land” og ”human toksicitet”.
PLA produktet har lavere belastning end PP, hvad angår miljøkategorien ”eutrofiering i vand” og højere belastning end PS og PET.
PET produktet har lavere belastning end PLA, hvad angår miljøkategorien ”eutrofiering på land”.
Det er især produktion af polymererne, der påvirker resultatet.

Hovedkonklusionen er, at det ikke er muligt at konkludere, at et alternativ er bedre end et andet, da det er forskelligt, hvilket materiale der præsterer bedst og dårligst i de forskellige påvirkningskategorier.

Med henblik på bortskaffelse af PLA konkluderer studiet følgende:

Kemisk genanvendelse af PLA vil forbedre PLA’s miljøpåvirkning.
Der er ikke signifikant forskel på, om produkterne bortskaffes ved forbrænding, kompostering eller bioforgasning.

I en tillægsrapport, der sammenligner ”clamshells” i PLA og genanvendt PET [(8804) note 88], er det den samme trend, der viser sig, i.e. at det ikke er muligt at konkludere, at det ene alternativ er bedre end det andet, da PLA har lavest miljøpåvirkning i nogle kategorier og PET i andre.

Der er også udført en LCA i USA af fem forskellige produkter produceret af enten PLA eller konventionel plast, nemlig 16-ounce drikkebægere til kolde drikke, 16-ounce 2-dels deli-beholdere, film til rudekuverter, kødbakker af opskummet plast og 12-ounce vandflasker [(8804) note 89].

Afhængigt af hvilket produkt, der er tale om, sammenlignes PLA med forskellige konventionelle polymerer, nærmere bestemt:

Drikkebægere i PP, HIPS og PET
Deli-beholdere i GPPS (general purpose polystyrene) og PET
Film til rudekuverter i GPPS
Kødbakker i GPPS
Vandflasker i PET

Konklusionerne for de fem forskellige produkter er:

PP bægeret har lavest energiforbrug og lavest drivhuseffekt. Når energigenvinding inkluderes, har PLA bægerne et større energiforbrug end HIPS bægerne. Der er ingen signifikant forskel mellem drivhuseffekten fra PLA og HIPS bægerne, der begge har en større drivhuseffekt end PP bægeret. PET bægerne præsterer dårligst i de to påvirkningskategorier.
PLA beholderen har et større energiforbrug end GPPS (når energiudvinding inkluderes) og et lavere energiforbrug end PET. Desuden viser resultaterne, at der ikke er nogen signifikant forskel på drivhuseffekten for PLA og GPPS, mens PET har en væsentlig større drivhuseffekt end PLA.
For film til rudekuverter viser resultaterne, at PLA har et væsentlig større energiforbrug (når energiudnyttelse inkluderes), og PLA har en højere udledning af drivhusgasser end GPPS.
For undersøgelsen af kødbakkerne er konklusionen anderledes end for deli-beholderne og film for kuverter, selv om det er de samme materialer, der sammenlignes. Grunden til dette er ikke kendt. I denne sammenligning er energiforbruget eller drivhuseffekten for PLA og GPPS ikke signifikant forskellige.
Resultaterne for vandflaskerne viser ikke nogen signifikant forskel mellem energiforbruget for de to flasketyper. Derimod er drivhuseffekten for PET flaskerne signifikant højere end for PLA flaskerne.

Et andet studie fra USA, hvor PLA vandflasker sammenlignes med PET vandflasker, konkluderer, at et PLA flaske-system kræver væsentlig mere energi end et PET flaske-system, mens drivhuseffekten fra de to systemer er lige stor [(8804) note 90].

Et lignende studie, også fra USA, sammenligner mælkebeholdere i glas, HDPE, plastovertrukket karton og PLA [(8804) note 91].

Konklusionerne fra dette studie er, at:

Genbrugsglasflaskerne har det laveste energiforbrug, HDPE og kartonløsningen har ca. det samme energiforbrug. PLA beholderen kræver væsentlig mere energi end de andre tre typer af beholdere.
HDPE flaskesystemet producerer den laveste mængde drivhusgasser, og selv om PLA systemet har den højeste udledning af drivhusgasser, er denne ikke signifikant højere end udledningen fra genbrugsglasflaskerne.

Bioplast af stivelse-typen Hvad er stivelsespolymerer?

Stivelsespolymerer har længe været brugt til andre formål end til produktion af plast, f.eks. inden for papirindustrien og i medicinalindustrien. På plastområdet er stivelsespolymerer blevet brugt til bl.a. emballage i de sidste to årtier. Stivelsespolymerer er en af de vigtigste polymerer inden for bioplast [(8804) note (8804)note 7, 8], og den europæiske produktionskapacitet var i 2007 omkring 130.000 ton [(8804) note (8804)note 8].

Bioplast af stivelse-typen Hvordan fremstilles stivelsespolymerer?

Stivelsespolymerer fremstilles ved at stivelse udtrækkes fra plantematerialer, enten direkte fra plantematerialet gennem en våd proces, hvor plantedelene males (wet miling), eller gennem oprensning af stivelsesrigt slam fra fødevareproduktion [(8804) note (8804)note 7, 8].

Stivelsesrige afgrøder som er almindelige ved fremstilling af stivelsespolymerer er majs, hvede, kassava, kartofler og ris [(8804) note(8804)note 7].

Bioplast af stivelse-typen Hvordan omdannes stivelse til plast?

Stivelsespolymerer kan omdannes til termoplast, ved at stivelsen ekstruderes under særlige trykforhold, temperaturforhold etc.

Eksempler på plastmaterialer produceret af stivelsespolymerer er:

Mater-Bi® fra Novamont S.p.A. i Italien
Solanyl® BP fra Rodenburg Biopolymers B.V. i Holland
Biowertstoffe fra Loick AG i Tyskland [(8804) note (8804)note 11, 12, 13].

Mater-Bi® findes både som stivelse-cellulose acetat og som stivelse-PLC, dvs. både som en ren bioplast og som en blanding af biopolymerer og konventionelle polymerer [(8804) note (8804)note 8].

Novamont fra Italien var i 2005 den ledende producent af stivelsesbaserede biopolymerer på verdensplan [(8804) note (8804)note 14].

Bioplast af stivelse-typen Hvad er fordele og ulemper ved bioplast af stivelse?

Stivelsespolymerer er skrøbelige og hydrofile (vandopløselige), dvs. uegnede til mange anvendelsesområder. De er bl.a. ikke så gode at anvende til emballering af væsker. Derfor blandes stivelsespolymererne ofte med andre polymerer for at opnå de nødvendige egenskaber, der skal til for at fungere optimalt i forskellige anvendelser.

Stivelsespolymererne kan enten bruges som tilsætning eller blandes med andre polymerer, enten konventionelle eller biobaserede [(8804) note 15, 8]. Kun i de tilfælde, hvor stivelses-polymererne blandes med andre biobaserede polymerer (hvor alle råvarer (feedstock) er baseret på biologiske materialer), vil det samlede plastprodukt kunne klassificeres som bioplast.

Barriereegenskaberne i forhold til ilt og kuldioxid er moderate til gode i bioplast baseret på stivelsespolymerer [(8804) note 7, 8]. Stivelsespolymerer har til gengæld en lav modstandskraft mod opløsningsmidler og olier [(8804)note 7, 8].

Stivelsespolymerer er, modsat f.eks. PLA, egnede til at emballere og understøtte varme ting (f.eks. varme fødevarer i supermarkedet eller middagsmaden på spisebordet), idet de har en høj varmebestandighed [(8804) note 16].

Termoplast-film baseret på stivelsepolymerer har en rimelig gennemsigtighed, og er derfor ofte velegnede til emballering af fødevarer [(8804) note 7, 8].

Stivelsespolymerernes mekaniske egenskaber er generelt dårligere end konventionelle polymerers. Stivelsespolymerer er forholdsvis nemme at bearbejde, men de er til gengæld også sårbare overfor nedbrydning [(8804)note 7, 8].

Anvendelsesområder
Stivelsespolymerer kan anvendes til produkter såsom:

Urtepotter
Engangsemballage til fødevarer
Engangsservice, f.eks. bægre, bakker, bestik
CD omslag
Golf tees
Folier
Poser og sække
Landbrugsformål
Løsfyldningsmateriale [(8804) note 17, 7, 8].

75 % af stivelsespolymerer anvendes til emballageformål [(8804) note 7].

Bioplast: Afgifter Er der miljøafgift på bioplast?

(8804).

Bioplast: Anvendelser Findes der mobiltelefoner af bioplast?

Koreanske Samsung vil nu lave en mobiltelefon med navnet ”Samsung Reclaim”, som er lavet af 40% bioplast, lavet ud fra majsstivelse, især bagsiden af mobilen. I USA skal den koste 50 dollar. (8943).

Bioplast: Anvendelser Hvad er fordelene og ulemperne ved bioplast?

I en rapport fra jan.2011, udarbejdet af FORCE Technology under innovationsnetværket PlastNet, vurderede man fordele og ulemper ved at gå over til bioplast. Plast Center Danmark, Danmarks Tekniske Universitet og Aalborg Universitet i Esbjerg havde udført forsøg til brug for rapporten- bl.a. med bioplastartikler fremstillet på firmaet Færch Plast i Holstebro på grundlag af indkøbt PLA-bioplast. Hovedfordelen er at man undgår at bruge fossile produkter til selve plastmaterialet. Ulemperne afhænger af bioplastproduktet, dels fremstilling, evt. genanvendelser og bortskaffelsesmåde. Rapporten "Undersøgelse af bioplast-engangsartikler i Danmark" (udarbejdet for innovationsnetværket PlastNet og Plast Center Danmark) gennemgår de forskellige typer af bioplast, deres tekniske egenskaber, samt udbredelsen på det danske marked i relation til engangsartikler og relevant lovgivning. Desuden vurderes de miljømæssige fordele og ulemper ved at gå over til bioplast. Danske firmaer kan få undersøgt markedet for bioplast hos FORCE Technology, og et par firmaer har benyttet denne mulighed. Kristian Dammand Nielsen, der har været leder af undersøgelsen, siger, at energi- og miljøforholdene for bioplast er mere komplicerede, end det ser ud ved en umiddelbar betragtning. Ved sådanne undersøgelser ønsker man at udpege de områder, hvor man især bør videreudvikle for at opnå miljømæssige forbedringer. “Det synes vi er meget interessant i forhold til det videre arbejde”, siger han. (8804).

Bioplast: Anvendelser Hvad kan bioplast bruges til?

Bioplast kan bruges til mange forskellige ting, bl.a. urtepotter, golf-tees, ligkisteornamenter, bladaffaldssække, kødbakker, drikkekrus, madfolie, flasker, bestik, kreditkort, ekspanderet skum – det er blot nogle af anvendelsesmulighederne nu og i fremtiden for bioplast. PHA-plast (dvs. polyhydroxyalkanoat lavet af mikroorganismer) kan bruges til elektronik, husholdningsapparater, bil-industri, medicinal-industri osv. Bioplast har altså en fremtid som et potentielt olie-uafhængigt og potentielt genanvendeligt produkt, men skal videreudvikles med hensyn til egenskaber, energiforhold og miljøforhold. (8804).

Bioplast: Anvendelser Er bioplast velegnet til fødevareindustrien?

En af udfordringerne ved at bruge biobaseret emballage i fødevareindustrien er at matche emballagens holdbarhed med produktets hyldetid [(8804) note(8804)note 5]. F.eks. er nogle typer af bioplast hydrofile (vandopløselige) og andre typer er ikke særlig stabile og varmebestandige, og går derfor nemt i stykker under visse forhold.

Mange biopolymerer har en udmærket UV-bestandighed og en flot overfladeglans, men ofte en beskeden kemikaliebestandighed [(8804) note(8804)note 9].

Da de forskellige typer bioplast har forskellige anvendelsesmuligheder og kvaliteter, bruges de ofte sammen i flerlagede produkter, så produktet opnår den ønskede funktion.

Bioplast: Arealforbrug Bliver der færre fødevarer, når man laver bioplast af afgrøderne?

(se svaret på spørgsmålet: Er produktionen af biobrændstoffer og bioplast en konkurrent til fødevareproduktionen?)

Bioplast: Arealforbrug Vil dyrkning af afgrøder til bioplastproduktion lægge pres på landbrugsjord?

(se svaret på spørgsmålet: Er produktionen af biobrændstoffer og bioplast en konkurrent til fødevareproduktionen?)

Bioplast: Arealforbrug Hvor meget landbrugsareal kræves for at producere biobrændstoffer?

(se svaret på spørgsmålet: Er produktionen af biobrændstoffer og bioplast en konkurrent til fødevareproduktionen?)

Bioplast: Arealforbrug Er produktionen af biobrændstoffer og bioplast en konkurrent til fødevareproduktionen?

Fødevarer kontra biobaserede produkter

Mange steder i verden anvendes produktionen af korn i dag til bioprodukter (for eksempel biobrændstoffer og bioplast). Det er ofte korn fra landbrugsarealer, som tidligere blev anvendt til fødevareproduktion. Set i lyset af, at mange mennesker i verden lider af sult og hungersnød, er det blevet en samfundsdiskussion, om det er rigtigt at producere bioprodukter fra landbrug, som i stedet kunne levere fødevarer.

Mange bionedbrydelige polymerer, som kommer fra fornybare ressourcer (for eksempel stivelsesbaseret PHA og PLA), konkurrerer ofte med produktionen af fødevarer om den primære råvare majs. Det er derfor vigtigt at overveje, hvor stor en effekt produktionen af bioplast vil have på fødevarepriserne og på muligheden for at udnytte landarealer til fødevareproduktion.

Diskussionen er meget kompleks og skal ses i et perspektiv, hvor både økonomiske, politiske, ressourcemæssige og miljømæssige faktorer inddrages. Fødevaremanglen i visse steder af verden er jo ikke betinget af, at der ikke produceres mad nok til alle klodens indbyggere. Det er derimod et spørgsmål om, at fordelingen af den producerede mad ikke fungerer tilfredsstillende. Og det er både produktion, salg og fordeling af fødevarerne, der er underlagt økonomiske, politiske, ressourcemæssige og miljømæssige faktorer.

Så spørgsmålet er, om der er en reel fødevaremangel på verdensplan, eller om det mere er et spørgsmål om, hvorvidt produktionen er tilrettelagt optimalt, og om fordelingen af fødevarer kan blive bedre.

Der er ingen tvivl om, at der mange steder i verden er en mangel på fødevarer [(8804) note 99]. Men der er også mange oplysninger, der tyder på, at der kunne være mad nok til alle på verdensplan, hvis produktion, opbevaring og fordeling af fødevarerne foregik mere optimalt.

For eksempel oplyser FAO (FN’s landbrugsorganisation), at mere end 400 mio. tons frugt og grønt og mere end 280 mio. tons korn hvert år går tabt (primært i udviklingslande), på grund af dårlig produktionsplanlægning, lang og hård transport, samt ringe opbevaringsfaciliteter. Denne mængde tabt frugt og korn er mad nok til at forsyne alle sultende i verden med den energi, de har behov for [(8804) note 100].

I de steder i verden, hvor der produceres så store mængder fødevarer, at der er mere end rigeligt til alle i produktionsområdet, kan det på baggrund af ovenstående godt forsvares at producere korn til bioprodukter set i et samfundsmæssigt perspektiv.

Det kan dog fortsat diskuteres, om det er etisk rigtigt at bruge landbrugsarealer til ikke-fødevare produktion i områder, hvor folk sulter. Men man skal huske på, at det også er muligt at anvende sekundære produkter fra majsproduktionen til bioprodukter.

Det skal ikke nødvendigvis være den samme majskolbe, som kunne være anvendt som fødevare. Det kan være affaldet fra majskolben, når majsene er taget fra til foder. Eller det kan være stænglen og bladene, der kan anvendes til produktionen.

Mange steder eksperimenteres der i dag med at anvende de sekundære produkter fra f.eks. produktion af korn og sukkerrør til fremstilling af anden generations bioprodukter i stedet for at bruge de primære produkter, som kan anvendes til føde for mennesker og dyr.

I takt med, at verdens olielagre udtømmes og mængden af tilgængelig olie i undergrunden bliver mindre, stiger oliepriserne. Det betyder, at prisen på brændstof stiger, og at det dermed er muligt at få en højere pris på sine landbrugsafgrøder, hvis de kan erstatte olien fra undergrunden i form af biobrændstof. Det har igen den effekt, at priserne på mad stiger lokalt, idet madpriserne kobles til oliepriserne, da det er de samme afgrøder, der kan levere biobrændstof og fødevarer. Samtidig sker der en stigning i efterspørgslen på specielt biobrændsler, som er med til at holde prisen oppe.

Andre faktorer er også med til at fremme de stigende fødevarepriser på globalt plan, for eksempel kinesernes fødevareindtag, som er i kraftig vækst [(8804) note 101].

I Brasilien fremstiller man meget bioethanol, fortrinsvis til biobrændstoffer. I Brasilien er mange mennesker fattige og har ikke råd til nok mad – specielt med de stigende fødevarepriser. Men det skal pointeres, at her er det primært priserne på fødevarer – og ikke fødevaremængden – der er afgørende for, om folk har nok at spise.

Selv om EU måtte ønske ikke at støtte den brasilianske produktion af bioprodukter fra landbrugsjord, er det formentlig ikke muligt, da WTO’s regler ville blive overtrådt, hvis man officielt oprettede handelshindringer [(8804) note 102].

Med den stigende efterspørgsel efter biobaserede brændstoffer og produkter udfordres Jordens potentiale til at producere biomasse.

Hidtil har biomasse været betragtet som en ubegrænset ressource, men det er gået op for os, at vi måske ikke har nok landbrugsjord til at imødekomme den fremtidige efterspørgsel efter fødevarer, energiafgrøder, osv.

Fra 2006 til 2008, oplevede verden en markant stigning i fødevarepriser, og den øgede efterspørgsel efter biobrændstoffer blev ofte nævnt som en af de vigtigste årsager til disse prisændringer.

Generelt er markedet for afgrøder komplekst og svært at modellere. I et arbejdspapir fra Verdensbanken [(8804) note 103] er øget produktion af biobrændstoffer i Europa og USA fremhævet som den vigtigste faktor for stigende fødevarepriser, mens andre rapporter konkluderer, at biobrændstoffer spiller en mindre rolle [(8804) note 104].

En rapport fra FN’s organisation for fødevarer, landbrug og fiskeri (FAO) indeholder et afsnit specielt om fødevarekrisen i 2007/2008, hvor nogle af mekanismerne bag den pludselige stigning i priserne er forklaret [(8804) note 105].

I rapporten konkluderer, FAO, at disse prisstigninger ikke er usædvanlige set i et længere tidsperspektiv, og at der ikke er tegn på en ny markedsordning. Prisstigningerne kan i høj grad forklares med en kombination af ringe høst, hurtige indtægtsændringer i Kina, øget efterspørgsel i Indien efter afgrøder til kødproduktion og politiske beslutninger om biobrændstoffer (forstærket af de høje oliepriser).
Den øgede efterspørgsel på afgrøder til biobaserede produkter påvirker sandsynligvis fødevarepriserne, men det er vanskeligt at vurdere i hvilket omfang.

Markedet for bioplast er stadig meget lille i forhold til markedet for biobrændstoffer, men konklusionerne af de nævnte undersøgelser peger på vigtigheden af at fremme mere bæredygtigt producerede biobaserede produkter, f.eks. ved at basere dem på affaldsprodukter fra landbruget i stedet for primære afgrøder, som også kunne bruges til fødevareproduktion.

En undersøgelse peger på, at hvis det totale forbrug af bioplast er på 200.000 tons, så udgør behovet for majs til produktion af stivelseplast og PLA mindre end 0,1 % af den majs, der dyrkes i verden [(8804) note 106]. Hvis dette er rigtig, vil en øget efterspørgsel efter bioplast sandsynligvis ikke i sig selv kunne påvirke fødevarepriserne.
Det er også vigtigt at overveje, hvordan vi bedst kan udnytte en begrænset mængde biomasse, for eksempel om det er bedst at forfine det til flydende biobrændstof i transportsektoren, producere bioplast eller anvende biomassen direkte til energiproduktion i kraftværker.

Samtidig kan biomassen, som anvendes som råvare til bioplasten, være affaldsstoffer fra forskellige fødevareproduktioner eller et billigt biprodukt fra produktionen af biobrændsel, såsom glycerol [(8804) note 107].

NatureWorks LLC (producenten af PLA) forslår også brug af restprodukter fra f.eks. produktion af majs eller andre afgrøder som råvare til næste generations PLA, for at kunne reducere bioplastens råvarebehov og dermed med også energibehovet.

Den tidligere anvendte fornyelige råvare, som for eksempel majs, kan i stedet anvendes andre steder, og i princippet kan den bruges til biobrændsel i stedet for fossilt brændstof.

Arealanvendelse og fødevaremangel
Arealanvendelse
I 2009 udgav UNEP (United Nations Environment Programme) en omfattende rapport, som etablerer en oversigt over de eksisterende undersøgelser af biobrændstoffer [(8804) note 98]. Med hjælp af denne rapport som den primære reference har vi sammenfattet viden om arealanvendelse til biobaserede produkter.
Politiske mål og en øget efterspørgsel efter biobaserede produkter, primært biobrændstoffer, fører til en øget efterspørgsel af afgrøder. Det gælder i hvert fald, når man betragter, hvad der betegnes som første generations bioprodukter. Anden og tredje generations bioprodukter er produkter, der er produceret fra biologisk affald fra landbruget, biprodukter eller andre kilder, som ikke nødvendigvis kræver dyrkning af nye afgrøder og dermed anvendelse af (nyt) areal.

I de tilfælde, hvor fremstilling af biobaserede produkter også fører til produktion af foderprodukter, kan arealanvendelsen måske reduceres betydeligt, da dette biprodukt vil fortrænge andre afgrøder, der anvendes til foderproduktion.
På den anden side kræver verdens befolkningsvækst, at der produceres flere fødevarer. Indtil nu har denne stigende efterspørgsel på afgrøder kunnet dækkes ved at øge afkastet på eksisterende dyrkede arealer, men da efterspørgselen efter fødevarer er ved at ændre sig mod et øget kødforbrug, kan der forventes en stigning i efterspørgslen efter landbrugsjord.
Den øgede efterspørgsel efter afgrøder kan opfyldes ved hjælp af en kombination af mekanismer:

ved en stigning i udbyttet fra de eksisterende landbrugsarealer,
ved fortrængning af mindre effektive afgrøder og
ved udvidelse af det dyrkede areal.

Regionale ændringer i arealanvendelsen kan til en vis grad imødekomme en øget efterspørgsel efter afgrøder, men da markedet for afgrøder er globalt, kan ændringer i efterspørgslen lige så godt påvirke arealanvendelsen i andre dele af verden.

Forskerne arbejder på at udvikle metoder, der kan forudsige konsekvenserne af ændringer i arealanvendelsen, men det er en kompleks opgave. Det kræver en grundig forståelse af markedets struktur og mekanismer samt viden om muligheder for at øge udbyttet, fortrænge andre afgrøder og udvide arealanvendelse.

Desuden kræver det modeller til at forudsige, hvordan forskellige regioner i verden vil reagere på ændringer i efterspørgsel, samt metoder til at bestemme de miljøpåvirkninger (såsom næringssaltbelastning eller tab af biodiversitet), der ofte er knyttet til at øge udbyttet og udvidet arealanvendelse.
Det er imidlertid klart, at en øget efterspørgsel efter afgrøder, der anvendes til fremstilling af bioplast, kan have væsentlige virkninger i form af ændringer i arealanvendelsen – specielt i de tilfælde, hvor øget efterspørgsel fører til skovrydning eller andre væsentlige landskabs ændringer, der f.eks. forårsager at drivhusgasser frigives fra jord og planter.

Den nuværende viden omkring disse spørgsmål er ikke stor nok til præcist at kvantificere de miljømæssige konsekvenser, som ændringer af arealanvendelsen kan medføre.

Man behøver ikke at bruge f.eks. selve majskolben til produktion af bioplast, men kan nøjes med resten af planten. På konferencer om plast og hos plastproducenterne taler man nu om ”2. generations-bioplast”, hvor man bruger f.eks. græs og talrige andre biologiske råvarer. Denne 2. generations-bioplast er absolut at foretrække, for som Nanja Hedal Kløverpris fra FORCE Technology siger, det kan godt være, at ingen kommer til at sulte i verden, som følge af en overgang til storproduktion af bioplast, men blot mistanken kan være en barriere for at sælge bioplasten.
(8804).

Dyrkning af biomasse til bioenergi risikerer at øge verdens fødevarepriser og udøve et pres på landbrugsjord og regnskove, som jo er begrænsede ressourcer. Samme problematik gælder for bioplastproduktion – dog er det et langt mindre problem end ved bioenergi-produktion, der har et langt større omfang end plastproduktion. Desuden udgør bioplast endnu kun ca. 0,1% (eller måske 1% i dag) af plastmarkedet.
(8804).

Bioplast: Bionedbrydelighed Er bioplast bionedbrydelig?

Bioplast kan fremstilles i forskellige typer, som kan være bionedbrydelige eller ikke. Det vil altså sige, at ikke alle bioplastprodukter er bionedbrydelige. Faktisk kan det undertiden være en fordel, at bioplast ikke hurtigt nedbrydes, nemlig når der netop ønskes et stabilt produkt. Bionedbrydelighed for bioplast er irrelevant, hvis produktet forbrændes, hvilket sker med næsten al husholdningsaffald i Danmark. I nogle lande, såsom USA, ender det meste på en losseplads. Bioplast kræver undertiden høj varme for nedbrydning. Der er dog forskning i gang, hvor målet er at lave bioplast, som hurtigt nedbrydes – f.eks. allerede i affaldsbeholderen, eller hvis det begraves i haven. Sådanne ugiftige bioplastprodukter ville evt. også kunne bruges til at indgive medicin, tænker forskerne

Bioplast kan være bionedbrydelig, men dette afhænger af bioplastens fysisk/kemiske forhold, samt de biologiske forhold, der er gældende i det miljø, hvor nedbrydningen finder sted.

Et eksempel på et bionedbrydeligt plastprodukt, baseret på mineralsk råolie, er Ecoflex® fra BASF [(8804) note 6]. (8940).

Bioplast: Bionedbrydelighed Kan traditionel plast være bionedbrydelig?

Ja, bionedbrydelige plastprodukter er ikke nødvendigvis bioplast, eftersom de godt kan være baseret på mineralsk råolie.

Bioplast: Bionedbrydelighed Hvad er bionedbrydelig plast?

Bionedbrydelig plast kan f.eks. nedbrydes ved kontakt med UV-stråling eller ilt. Oxo-nedbrydelig plast kan nedbrydes til mindre molekyler ved udsættelse for ”almindeligt” vind og vejr, men er primært baseret på mineralsk råolie.

Bioplast: Bionedbrydelighed Hvad er bionedbrydeligheden af plast, der består af flere plasttyper?

Livscyklusundersøgelser (LCA) for produkter indeholdende flere biobaserede plasttyper er blevet undersøgt flere gange.

En sammenligning fra Schweiz [(8804) note 92] af to flerlags-film til engangsfødevareemballage, én bestående af bionedbrydelige materialer (PLA-stivelse-PLA) og én bestående af konventionelle polymerer (PP-PA6-PP), konkluderer at:

den bionedbrydelige film har en mindre belastning i påvirkningskategorierne drivhuseffekt og fossilt energiforbrug
at forskellen i forsuringskategorien er relativt lille
at den konventionelle film har en mindre belastning i kategorien næringssaltbelastning [(8804) note 92].

LCA af delvist biobaserede bionedbrydelige plastprodukter
I et studie fra London, der analyserer bæreposer i et britisk kontekst, sammenlignes en HDPE pose, en oxo-nedbrydelig HDPE-pose, som nedbrydes til mindre molekyler ved udsættelse for ”almindeligt” vind og vejr, en bionedbrydelig pose i MaterBi (en blanding af stivelsebaseret plast og polycaprolactone (PCL)) og en bionedbrydelig pose fremstillet af en blanding af PLA fra NatureWorks og Ecofoil fra BASF [(8804) note 93].

De to poser, der betegnes som bionedbrydelige, er således delvist baserede på biopolymerer og delvist syntetiske polymerer.

Studiet viser, at det især er fremstilling af råmaterialer, der er den dominerende kilde til miljøpåvirkning, og at bortskaffelsesfasen er vigtig, når man sammenligner alternative materialer.

Overordnet konkluderer studiet, at resultaterne indikerer, at det er muligt at opnå miljømæssige fordele ved at bruge biopolymerer i engangsbæreposer

Et studie fra Schweiz [(8804) note 94], hvor man har sammenlignet løsfyld lavet af stivelsesbaseret plast (fra Mater-Bi) med løsfyld lavet af EPS (expanderet polystyren) konkluderer, at det stivelsesbaserede produkt har mindre miljøpåvirkning i otte ud af 13 miljøpåvirkningskategorier, højere belastning i to kategorier og er ligeværdig med EPS i de sidste tre kategorier. Hvilke kategorier, det drejer sig om, har det ikke været muligt at identificere.

En LCA fra Australien sammenligner bæreposer i konventionel plast, papir, bomuld og nedbrydelige plastmaterialer fra vugge til grav [(8804) note 95].

Nogle af poserne er ikke engangsartikler (bomuldspose, PP pose, HDPE pose samt LDPE pose antages brugt forskellige antal gange). Den funktionelle enhed i det pågældende studie var ”en husholdning bærer omkring 70 dagligvarer hjem fra et supermarked hver uge i 52 uger”. Der skal altså bruges forskellige mængder af poser afhængigt af, om det er genbrugsposer eller engangsposer.

De fleste af de nedbrydelige poser, der er inkluderet i studiet, er baserede på enten konventionelle polymerer, eller en blanding af biopolymerer og konventionelle polymerer.

Det er kun en pose af PLA, der er fuldstændig biobaseret. PLA posen ligger generelt blandt de poser, der har højest miljøpåvirkning i kategorierne drivhuseffekt, abiotisk ressourceudtømning og næringssaltbelastning. I to ud af tre tilfælde er PLA posen kun overgået af poser lavet i kraftpapir.

Studiet konkluderer, at genanvendelige poser baseret på konventionelle polymerer har lavere miljøpåvirkning end alle engangsposerne [(8804) note 95]. Dette er ikke overraskende, da genanvendelse af en pose medfører, at miljøbelastningen kan fordeles over flere anvendelser.

Bioplast: Bortskaffelse Hvordan bør man bortskaffe bioplast?

Forbrænding af bioplast i et affaldsforbrændingsanlæg er faktisk meget fornuftigt på nuværende tidspunkt, siger Nanja Hedal Kløverpris, der er ansat ved FORCE Technology som specialist i livscyklusvurderinger. Hun gør opmærksom på, at når der udsendes CO2 i atmosfæren i forbindelse med, at bioplasten afbrændes, er det den samme CO2, som planterne optog, da de voksede. Ved forbrænding produceres el og varme, som erstatter fossile brændsler. (8804).

Bioplast: Danmark Hvilke bioplastprodukter bruges i Danmark?

Det er især nogle bestemte polymerer, der er af interesse for engangsartikler i Danmark: Stivelsespolymerer, polylaktider (PLA), og polyhydroxyalkanoater (PHA) [(8804) note (8804)note 1].

Anvendelse af biopolymerer er et område med et stort udviklingspotentiale i Danmark [(8804) note 34].

Der er på nuværende tidspunkt en begrænset produktion og anvendelse af biopolymerer i Danmark [(8804) note 34]. Den nuværende produktion af halvfabrikata og produkter er primært baseret på PLA indkøbt på verdensmarkedet [(8804) note 34].

Mange af de engangsartikler, der sælges på det danske marked af danske leverandører, er importerede som færdige produkter, dvs. de fremstilles ikke i Danmark. Færch Plast er et eksempel på en dansk virksomhed, der faktisk producerer engangsartikler i bioplast, nærmere bestemt PLA [(8804)note 23].

Bioplast: Danmark Hvilke danske firmaer anvender eller sælger bioplast?

Danske virksomheder, der forhandler engangsartikler i bioplast på det danske marked (uden at have en egentlig produktion), inkluderer:

Plant2Plast
Greenway Denmark
ZENZO group
Abricon
Field Advice
Rubek Emballage

Plant2PLast
Plant2Plast markedsfører engangsartikler, især i form af take-away beholdere til fødevarer, der er produceret ud fra flere forskellige fornybare råmaterialer [(8804) note 35]. Produkter i bioplast er f.eks. PLA glas til kolde drikke, PLA belagte papbægre til varme drikke, beholder i PLA til kolde retter, bestik, PLA belagte papæsker, salatbeholdere med bioplast vindue, og poser og bæreposer i MaterBi/PLA.

Plant2Plast leverer emballagen til Københavns Kommunes skolemadordning EAT (http://www.kk.dk/eat.aspx).

Greenway Denmark
Greenway Denmark markedsfører ligeledes en række beholdere til fødevarer, bl.a. drikkebægere i PLA, salat- og dessertbeholdere i PLA [(8804) note 36]. Desuden markedsfører Greenway Denmark poser i stivelsesbaseret plast.

Zenzo Group
Zenzo Group markedsfører bionedbrydelige plastposer af mærket Biobag [(8804) note 37]. Biobag produceres af Biobag International, og det fremgår af Biobag Internationals hjemmeside, at poserne er fremstillet af MaterBi® [(8804) note 38]. Det vil sige, at disse poser formenlig kun består delvist af fornyelige råvarer, hvilket teksten på hjemmesiden også antyder.

Virksomhedens plastposer er lavet af PHA/PHB, og poserne er både til køkkenaffald og til hundeefterladenskaber.

Zenzo Group har i 8 år været partner med producenten BioBag International, Norge. De har i denne periode haft kontakt med de danske kommuner og de professionelle aktører inden for sektoren for affaldshåndtering.

Markedets interesse for poser lavet af bioplast, har været jævnt stigende gennem de seneste år, ifølge Philip Bertel fra Zenzo Group. Det er virksomhedens overbevisning, at kildesortering vil vinde indpas i flere sammenhænge, også i forbindelse med sortering af køkkenaffald i private husholdninger og i større professionelle storkøkkener.

I disse år, og inden for den næste 3-5 årige periode, vil der i flere danske kommuner blive foretaget flere test, hvor poser i bioplast, papirsposer og traditionelle plastposer vil blive sammenlignet i forbindelse med den videre håndtering af bioaffald fra køkkener, mener Philip Bertel. I denne fase vil det være helt afgørende for testenes udfald, hvorvidt de fælleskommunale affaldsselskaber er klar til at modtage og behandle bioaffaldet.

Behandles poser i bioplast korrekt i komposteringsfasen hos affaldsselskaberne vil slutproduktet (komposten) være af en meget høj kvalitet uden fragmentrester fra poserne i bioplast. Det er vigtig her at pointere, at virksomhedens poser i bioplast altid er certificeret i henhold til EN-13432, hvor specifikke krav til nedbrydelighed og 100% komposteringsevne skal dokumenteres.
2. Private virksomheder
3. Konsumentmarkedet (direkte til forbrugere)

Zenzo Group sælger og leverer direkte til kommuner og offentlige institutioner. Bioposer anvendes her alene til håndtering af bioaffald, det være sig køkkenaffald fra private husholdninger, kommunalt drevne storkøkkener og kantiner m.fl.

Nogle kommuner anvender poser i bioplast til indsamling af hundeefterladenskaber. Her er argumentet ofte ”hvorfor opsamle en bionedbrydelig hunde høm-høm i en traditionel plastpose, som har en nedbrydelighed på mere end 100 år? ” (Philip Bertel, pers. komm. d. 23. juli 2009).

Zenzo Group sælger ikke direkte til den professionelle køkkenbranche. Her er det oftest de større aktører inden for sektoren for affaldshåndtering, som varetager og tilbyder en samlet pakke med afhentning af bioaffald og levering af poser i bioplast.

Konsumentmarkedet er heller ikke der, hvor Zenzo Group har den store erfaring, dog er det virksomhedens indtryk, at supermarkederne ikke er interesserede i at tage for mange poser i bioplast med i varesortimentet. Efterspørgslen er lille og omsætningshastigheden er for langsom sammenlignet med traditionelle plastposer, mener Zenzo Group (Philip Bertel, pers. komm. d. 23. juli 2009).

Priserne er, ifølge Zenzo Group, svære umiddelbart at sammenligne, idet man typisk skelner mellem levering af et koncept bestående af flere sammenhængende produkter, når der afgives tilbud i forbindelse med offentlige udbud. Zenzo Group opererer derfor ikke med en prisliste på poserne i bioplast.

Dog kan man godt drage en prissammenligning på poser i bioplast til hunde-hømmer og poser til samme anvendelse fremstillet i traditionel plast, udtaler Zenzo Group. Her er prisen på en pose i bioplast ca. 75-85 % dyrere, ifølge virksomheden selv (Philip Bertel, pers. komm. d. 23. juli 2009).

Zenzo Groups forventninger til det fremtidige markedet er meget afhængig af politikernes holdning og beslutninger inden for håndtering af køkkenaffald og bioaffald i øvrigt. Virksomheden forklarer det ved, at der i dag jo er flere interesser i den danske affaldssektor, hvor de store forbrændingsanlæg er i høj prioritet rent politisk, og alt affald afbrændes og anvendes til fremstilling af energi.

Philip Bertil fra Zenzo Group tror på, at der over de næste 5-10 år vil ske en langsom holdningsændring på området, og at der vil blive taget beslutninger om en mere selektiv og bedre udnyttelse af de forskellige fragmenter i det indsamlede affald. Dette vil forhåbentlig medføre et større behov for bioposer på alle tre markedssegmenter og dermed et øget salg, udtaler Philip Bertel (pers. komm. d. 23. juli 2009).

Abricon
Informationen på Abricons hjemmeside er meget kortfattet, idet der kun oplyses, at ”Abricon er et Dansk firma, som distribuerer biologisk nedbrydelige emballageprodukter. Vi har alt inden for bestik, tallerkner, krus, kopper, skåle, fade og beholdere. Alle produkter i vores sortiment er lavet af naturlige materialer, som miljørigtigt alternativ til forurenende plasticprodukter.” [(8804) note 39]

Field Advice
Field Advice er forhandler af samlede løsninger inden for områderne snacks, maskiner, engangsemballage/mademballage, engangsservice, bestik og tallerkener. De sælger glas, salatbægre, containere og bestik i PLA fra NatureWorks LCC, samt beholdere og bestik i stivelsesplast [(8804) note 40]. Produkterne leveres af www.natureplastic.com, som er en leverandør i Frankrig. Field Advice indgår ikke i dette projekt, da vi først fik kendskab til deres eksistens under selve rapportskrivningen.

Rubek Emballage
Rubek Emballage leverer ligkisteornamenter i bionedbrydelig plast [(8804)note 41]. Om denne plast er baseret 100 % på bioplast fremgår ikke, men der er primært tale om bioplasten af typen Transmare BIO, som er et PLA produkt lavet af stivelse fra hvede.

Rubek Emballage forbruger ca. 5 tons bioplast pr. år til produktion af ligkistepynt i bioplast. Det er et krav, at produkterne skal være komposterbare og ikke må afgive giftige gasser ved afbrænding. Rubek Emballage har ca. 15 kunder, som producerer ligkister med pynt lavet af bioplast.

Kravene til ligkistepynten er, at den ikke må være for sprød, da den sømmes fast med en sømpistol. Desuden er det et krav, at overfladen skal være glat og pæn og kunne males med en maling, som altid skal være vandbaseret.

Krematorieforeningen angiver, at materialet ikke må forurene omgivelserne ved afbrænding i deres gas- og olieovne. Og foreningen stiller desuden krav til, at materialerne skal være nedbrydelige over en årrække – men uden at stille krav til type nedbrydelighed eller antal år (Ole Rubek, pers. komm. d. 24. november 2009).

I tillæg til produktionen af ligkistepynt er det ønskeligt også at kunne anvende bioplasten til kisternes håndtag, men det har indtil videre ikke været en succes, da belastningen af håndtagene er for stor i forhold til styrken i bioplasten, hvorfor den går i stykker, når kisten skal bæres.

Det er et krav fra Krematorieforeningen, at håndtaget heller ikke må brække ved fejlhåndtering. Det vil i praksis sige, at hvis en person kommer til at løfte i ét af håndtagene, uden at der er andre der løfter, skal håndtaget fortsat kunne holde til kistens vægt.

Desuden må materialet til håndtaget ikke ændre struktur ved ydre påvirkninger fra miljøet, som for eksempel fugt, varme og frost. Der må dog gerne være 25 % anden ikke-bionedbrydelig materiale anvendt til forstærkning af håndtagene, som er mere hårdfør end bioplast, men det må ikke indeholde tilsætningsstoffer, som kan forurene ved afbrænding (Ole Rubek, pers. komm. d. 24. november 2009).

Rubek Emballage er pt. i gang med et projekt, hvor det undersøges nærmere, om lerduer til flugtskydning med fordel kan produceres i bioplast, da de nuværende lerduer er baseret på et petroleumsprodukt. Det skal dog nærmere undersøges, hvilken bioplast, der kan anvendes, og om der er bindemidler i bioplasten, som skal erklæres uden negative miljøpåvirkninger før produktion og salg iværksættes. Desuden er det vigtigt, at eventuelle fremtidige lerduer i bioplast har den rigtige porøsitet, da lerduerne gerne skulle kunne eksplodere i en sky af partikler, når de bliver ramt af et haglskud (Ole Rubek, pers. komm. d. 30. juni 2009).

Når det gælder fremtidige produkter i bioplast, udtaler Ole Rubek, at det nok er lidt tvivlsomt, hvor mange emballageprodukter, der vil blive produceret, da det er virksomhedens erfaring, at markedet ikke vil betale ekstra, idet emballageprodukterne alligevel bare går til affaldsforbrænding efter endt brug.
Det er først, når der kommer miljøkrav, at man er villig til at betale ekstra for emballagen.

Distrupol Nordic
Forhandler bioplast produkter fra Transmare i Holland. Sælger blandt andet PLA produkter til Rubek Emballage A/S til deres pynt til ligkister. Produkterne har varemærket Transmare Bio 35MI-10-0,001.

Også de markedsledende virksomheder for engangsartikler i Europa producerer artikler af bioplast, f.eks. Huhtamaki, Duni & Papstar [(8804)note 22, 42, 43].

Brugere af engangsartikler i bioplast
I Danmark er brugerne af engangsartiklerne i bioplast meget forskellige.

Det kan være private virksomheder, som ønsker at anvende engangsartikler i bioplast i deres kantine, eller til større arrangementer.

Det kan også være specialforretninger, som ønsker at kunne tilbyde deres kunder alternativer til engangsartikler i konventionel plast, fordi de selv (og dermed også deres kundegruppe) har en bestemt miljøprofil.

Større detailkæder er også seriøst interesserede i at kunne forhandle engangsartikler i bioplast, men det er vigtigt for detailkæderne at priserne er på et niveau, hvor det er muligt at have en indtjening på produkterne, og at produkterne med sikkerhed kan markedsføres med den rigtige miljøprofil – fx med et officielt miljømærke, såsom det nordiske miljømærke Svanemærket og det europæiske miljømærke Blomsten.

Endelig er der en tendens til at større events i Danmark i stigende grad ønsker at benytte sig af engangsartikler i bioplast. Det gælder f.eks. COP15 og Roskilde festival (se mere i case 3, afsnit 8.4). Ved sådanne arrangementer er det relativt let at indsamle produkterne igen efter endt brug uden at kontaminere affaldet med andre typer produkter, og derfor er det oplagt at lave forsøg med f.eks. bioforgasning af dette affald, som det fx er gjort med bioplast-affaldet fra Roskilde festival.

Bioplast: Egenskaber Hvordan er kvaliteten af bioplast i forhold til traditionel plast?

Kvaliteten af bioplastprodukterne er i de fleste tilfælde helt på højde med konventionel plast, når det drejer sig om engangsartikler. Med den rigtige kombination af materialer kan man fint drikke en kop varm kaffe af en bioplast-kop, og bioplast-bæreposens stropper kan fint klare mindst 10 kg. Ølkrusene af bioplast er helt klare og med flot overfladeglans. (8804).

Bioplast: Egenskaber Kan man blande plast og bioplast?

Firmaet Coca Cola er gået over til en “PlantBottle”, hvor op til 30 % af råstoffet er fra biomasse, idet ethylen-delen ved PET-produktionen er erstattet af ethanol fra biomasse. Resten af materialet er “recyclable” – ligesom traditionelt PET-plast (polyethylen-terephthalat). Firmaet fik i maj 2010 den eftertragtede DuPont Awards for Packaging Innovation i konkurrence med 159 andre opfindelser. Flasken blev lanceret i Danmark. Det skete i dec. 2009. Sidenhen er mange andre lande kommet til, bl.a. USA, Canada, Japan, Mexico, Brasilien og Norge. Foreløbige analyser tyder på, at PlantBottle har mindre “carbon-footprint” end traditionel PET-plast. Firmaet arbejder videre mod målet: En flaske fremstillet af 100% fornybare materialer.

Coca-Cola er det brand, der menes at have den højeste salgsværdi i verden. Firmaet oplyser, at det sælger 1,6 milliarder drikke dagligt i 200 lande, bl.a. Coca-cola, Fanta og Sprite.

Plantematerialet, som bruges til flaskerne, er sukkerrør og molasse, dvs. rester fra sukkerproduktion i Brasilien. Senere er målet at bruge træmateriale og andre ikke-fødevarer som biomassen. Da flaskematerialet genanvendes, er flaskerne i praksis 65% fornybare, nemlig 50% fra genanvendeligt materiale, og 15% fra plantemateriale. (8804).

Bioplast: Egenskaber Kan man lave hård bioplast?

Et japansk elektronikfirma NEC har lavet bioplast af plantecellulose og cardanol-olie fra cashew-nødders uspiselige skaller. Bioplasten er dobbelt så stærk som bioplast af PLA, som laves ud fra majsstivelse. Det er også dobbelt så varmestabilt og kan støbes på den halve tid (ref.8942). (8942).

Bioplast: Komposterbarhed Er bioplast komposterbart?

Bioplast markedsføres gerne som komposterbart, men Kristian Dammand Nielsen, der er leder af en undersøgelse, som mundede ud i en rapport fra jan.2011, udarbejdet af FORCE Technology under innovationsnetværket PlastNet, sætter spørgsmålstegn ved, om det egentlig er fornuftigt at kompostere, da bioplast ofte er uden kvælstof, phosphor og kalium, dvs. uden næringsstofindhold. Det gælder f.eks. PLA, der består af polymeriseret mælkesyre fremstillet ved forgæring af plantemateriale. (8804).

Bioplast: Lovkrav Hvilke lovkrav er der for bioplast?

Lovgivning og afgifter

I princippet bliver bioplast materialer og konventionelle plast materialer behandlet ens i den europæiske og danske lovgivning. Plast materialer og plast genstande er dels omfattet af lovgivning på miljø- og afgiftsområdet og dels, hvis materialerne er påtænkt til fødevarebrug, omfattet af lovgivning på fødevareområdet.

Miljørelateret lovgivning
Engangsartikler af bioplast skal blandt andet opfylde de krav, der opstilles i EU-direktivet om emballage og emballageaffald samt i REACH [(8804) note 47, 48]. Anden affaldslovgivning, der er relevant for bioplast, er bl.a. deponeringsdirektivet [(8804) note 49], der forbyder deponering af forbrændingsegnet affald og stiller krav til begrænsning af deponering af bionedbrydeligt affald samt slamdirektivet [(8804) note 50], der stiller krav til spredning af materiale på landbrugsjord.

Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 94/62/EF af 20. december 1994 om emballage og emballageaffald finder anvendelse på al emballage, uanset hvilke materialer der er anvendt [(8804) note 47]. Direktivet fastsætter foranstaltninger rettet mod, som første prioritet, at forebygge produktion af emballageaffald. Andre grundlæggende principper i emballage direktivet er genbrug, genvinding og andre former for genanvendelse af emballageaffald samt, som følge heraf, reduktion af den endelige bortskaffelse af affaldet.

Indtil der foreligger videnskabelige og teknologiske resultater vedrørende genanvendelsesprocesser, betragtes genbrug og genindvinding som de foretrukne processer med hensyn til miljøbelastning.

Der stilles krav til, hvordan emballagen skal udformes, fremstilles og markedsføres.

Emballagen skal:

fremstilles på en sådan måde, at emballagens rumfang og vægt mindskes til det minimum, der behøves til at bevare det for det emballerede produkt og for forbrugeren nødvendige sikkerheds-, hygiejne- og acceptniveau.
udformes, fremstilles og markedsføres på en sådan måde, at den kan genbruges eller genanvendes, herunder genvindes, og således at miljøbelastningen herfra mindskes mest muligt i forbindelse med bortskaffelse af emballageaffald eller restprodukter fra emballageaffaldshåndtering
fremstilles på en sådan måde, at indholdet af skadelige og andre farlige stoffer og materialer som bestanddele af emballagematerialet eller af emballagekomponenterne, minimeres for så vidt angår deres tilstedeværelse i emissioner, aske eller perkolat, når emballager eller restprodukter fra håndtering af emballageaffald forbrændes eller deponeres [(8804) note 47].

Når det gælder bionedbrydelig emballage, er der desuden opstillet følgende to krav:

Emballageaffald, der forarbejdes med henblik på kompostering, skal være bionedbrydeligt i en sådan grad, at det ikke hindrer separat indsamling og den komposteringsproces eller komposteringsaktivitet, som affaldet underkastes.
Bionedbrydeligt emballageaffald skal kunne nedbrydes fysisk, kemisk, termisk eller biologisk på en sådan måde, at det meste af komposten til slut nedbrydes til kuldioxid, biomasse og vand.

Medlemsstaterne skal også tilskynde industrien til ved fremstilling af emballage og andre produkter at bruge materialer, der stammer fra genvundet emballageaffald, hvis dette er hensigtsmæssigt.

Hvis bioplast produkterne komposteres, er anvendelsen af det kompostprodukt, der produceres, reguleret gennem bekendtgørelse nr. 1650 af 13. december 2006 om anvendelse af affald til jordbrugsformål, herefter kaldet slambekendtgørelsen [(8804) note 51].

Slambekendtgørelsen angiver overordnede regler for hvilket affald, der må bruges til fremstilling af kompost, der skal bruges på dansk jord. Den danske slambekendtgørelse er baseret på EU's direktiv om slam [(8804) note 50]. I slambekendtgørelsen er der angivet præcist, hvad affaldet skal analyseres for, og hvilke grænseværdier, det skal overholde, før det må bruges til jordbrugsformål.

De testmetoder, man skal anvende for at sikre overholdelsen af slambekendtgørelsen, skal man have oplyst hos Miljøstyrelsen. Det er f.eks. ikke nok at have et tysk DIN certifikat, hvi andre testmetoder ønskes, da det ikke nødvendigvis er det samme, der er analyseret for, og fordi testmetoderne kan være forskellige.

Når man har analyseret korrekt i henhold til slambekendtgørelsen, kan man indsende en ansøgning til den kommune, hvor kompostproduktet skal ud på jorden. I kommunen vil man, når man modtager en ansøgning, udover at se på om slambekendtgørelsen er overholdt, også kontrollere om paragraf 19 i miljøbeskyttelsesloven er overholdt [(8804) note 52].
Det skyldes, at bioplast ikke er blandt de affaldstyper, som slambekendtgørelsen primært omhandler (for eksempel spildevandsslam).

Miljøbeskyttelseslovens paragraf 19 sikrer, at intet affald, som kan være til skade for jord og grundvand udledes på marken. Og det kræver en indsigt i, hvilke råmaterialer og kemiske stoffer, som affaldet indeholder. Da sådanne oplysninger kan være meget svære at få fat i fra producenternes side, på grund af fortrolighedshensyn, kan der opstå problemer med at få tilladelse. Kommunen vil normalt ikke godkende affaldet til kompostering, hvis de ikke kender affaldets sammensætning fuldstændig. Derfor kan det i Danmark være svært at få tilladelse til at bruge kompostprodukterne, for eksempel på landbrugsjord [(8804) note 53].

REACH, som er EU’s kemikalieregulering, har blandt andet bestemmelser om, hvilken dokumentation for kemiske stoffer, der skal foreligge for at de kan godkendes.

Formålet med REACH er blandt andet at sikre et højt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og miljøet samt sikre fri bevægelighed på det indre marked for stoffer generelt – i kemiske produkter og i artikler [(8804) note 48].

Nogle få grupper af stoffer, såsom visse mellemprodukter og polymerer, er fritaget for registreringskravet. Der er dog stadig en informationsforpligtigelse, der har betydning for den plastforarbejdende industri.

For den plastforarbejdende industri betyder det f.eks., at for at kemikalieproducenterne er i stand til at lave en risikovurdering, er det nødvendigt, at deres kunder, råvareproducenterne, der f.eks. producerer polymerblandingerne ud fra basiskemikalierne, informerer kemikalieproducenterne om den forventede anvendelse af råvaren og det forventede eksponeringsniveau af kemikalierne under produktion og anvendelse af råvaren.

Denne informationsforpligtelse gælder i nogen grad også den plastforarbejdende industri. Den vil modtage oplysninger om kemikalierne og deres forventede anvendelser fra råvareproducenterne/-leverandørerne.

Men såfremt råvarerne anvendes til formål, der ikke var forudset af råvareleverandørerne, vil brugeren være ansvarlig for at give oplysninger om denne anvendelse samt det forventede eksponeringsniveau til råvareleverandørerne [(8804) note 54].

Fødevarerelateret lovgivning
Alle materialer og genstande, der er bestemt til kontakt med fødevarer, er dækket af bestemmelserne i EU forordning 1935/2004 [(8804) note 55], der danner rammen for reglerne til fødevarekontaktmaterialer. For plastmaterialer er der endvidere direktiv 2002/72/EF om plastmaterialer og plastgenstande, der er bestemt til at komme i berøring med levnedsmidler. Desuden er også forordning 282/2008 om materialer og genstande af genvundet plast, der er bestemt til kontakt med fødevarer [(8804) note 56, 57].

Samme sikkerhedskriterier og testmetoder skal anvendes for alle materialer, uanset deres oprindelse [(8804) note 5]. EU forordning 1935/2004 er ikke til hinder for, at de forskellige EU lande kan have særregler på fødevarekontaktmateriale området, så længe de er i overensstemmelse med forordningens bestemmelser.

Der er således en række lande, der har særregler på området. For plast har lande som Frankrig, Tyskland, Grækenland, Italien, Holland og Spanien specielle regler. Danmark har ingen særregler for plast som fødevarekontaktmateriale [(8804) note 3].

Reglerne er gældende for materialer og genstande, som i færdig tilstand:

er bestemt til at komme i kontakt med fødevarer,
allerede er i kontakt med fødevarer, eller
med rimelighed kan antages at komme i kontakt med fødevarer eller at afgive deres bestanddele til fødevarer under normale eller forudsigelige anvendelsesforhold [(8804) note 55].

EU-reglerne er implementeret i Danmark via BEK nr. 1068 af 13.11.2009, ”Bekendtgørelse om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer” [(8804) note 58]. Det fremgår som beskrevet i BEK nr. 1068/2009, at udgangsstoffer, såsom mælkesyre (som PLA er baseret på), stivelse og cellulose (som nogle typer bioplast er baseret på) er på listen over tilladte monomerer og andre udgangsstoffer, der må anvendes ved fremstilling af plast materialer og plast genstande. I bekendtgørelsen betragtes folie af cellulosegenerater, der er fremstillet af raffineret cellulose af ikke-genanvendt træ eller bomuld, ikke som værende plast.

Der er en række generelle krav til fødevarekontaktmaterialer og især fødevarekontaktmaterialer af plast:

Materialer og genstande af plast må udelukkende fremstilles af de monomerer og andre udgangsstoffer, der er anført i bilag til bekendtgørelsen og udelukkende på de fastsatte restriktioner og/eller specifikationer [(8804)note 58]. Listen over de tilladte monomere og andre udgangsstoffer kan udvides ved en godkendelse af ”nye stoffer” [(8804) note 56].
Materialer og genstande af plast må udelukkende fremstilles ved brug af de additiver, der er anført i bilag til bekendtgørelsen, og med de anførte restriktioner og/eller specifikationer. Fra den 1.1.2010 må kun additiver, der er opført på fællesskabslisten (positivlisten) over additiver anvendes ved fremstilling af plast materialer og plast genstande [(8804) note 58].
Materialer og genstande skal fremstilles i overensstemmelse med god fremstillingspraksis (GMP) [(8804) note 55]. Regler for god fremstillingsmæssig praksis for materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer fremgår af EU forordning 2023/2006 [(8804) note 59].
Materialer og genstande må ikke under normale eller forudsigelige anvendelsesforhold afgive bestanddele til fødevarer i mængder:
der kan frembyde en fare for menneskers sundhed [(8804) note 55]
der kan forårsage en ændring af fødevarens sammensætning (total migrationsgrænse) [(8804) note 55]. Denne totale migrationsgrænse er for plast fastsat til 10 mg/dm2 eller 60 mg/kg fødevare.
der kan forårsage en forringelse af fødevarernes organoleptiske egenskaber (dvs. ændre på sanseindtryk som lugt, smag, udseende) [(8804) note 55].
Materialer og genstande, der ved markedsføringen endnu ikke er i kontakt med fødevarer, skal:
Ledsages af angivelse ”til kontakt med fødevarer” eller et specifikt symbol (med glas/bestik) gengivet i EU Forordning 1935/2004, (med mindre genstanden er klart bestemt til at komme i kontakt med fødevarer). Skal være angivet direkte på materialerne og genstandene eller deres emballage.
Om nødvendigt ledsages af særlige anvisninger, der skal overholdes, for at de pågældende materialer og genstande kan anvendes sikkert og korrekt (på et sprog, der er let forståeligt for køberen).
Ledsages af passende mærkning, så de pågældende materialer og genstande kan spores [(8804) note 55].

Materialer og genstande af genvundet plast må kun markedsføres, hvis de indeholder genvundet plast, der udelukkende er tilvejebragt ved en genvindingsproces, som er godkendt i henhold til forordning (EF) Nr. 282/2008.

Forordningen finder ikke anvendelse på følgende materialer og genstande af genvundet plast, forudsat at de er fremstillet i overensstemmelse med god fremstillingspraksis:

Materialer og genstande af genvundet plast fremstillet med monomerer og udgangsstoffer fremkommet ved kemisk depolymerisering af plast materialer og plast genstande.
Materialer og genstande af genvundet plast fremstillet af ubrugt afklip fra plastproduktion og/eller processkrot, og som genvindes på samme produktionssted eller anvendes på et andet sted.
Materialer og genstande af genvundet plast, hvor den genvundne plast anvendes bag en funktionel plastbarriere [(8804) note 57].

Krav om hygiejne, kontrol og egenkontrol på fødevareområdet findes i en række forordninger mv.:

Lov nr. 526 af 24/06/2005: Lov om fødevarer
Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed.
Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof og fødevarelovgivningen, samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne, overholdes.
Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne.

Disse krav vil også være gældende for engangsartikler i bioplast.

Bioplast: Miljø Er bioplast CO2-neutral?

Bioplast betegnes nogle steder som CO2-neutral, men fremstillingen af bioplast kræver i dag fossil energi. (8804).

Bioplast: Miljø Hvad er miljøfordelene ved at gå over til bioplast?

For at vurdere om bioplastprodukter er miljømæssigt fornuftige, bør man sammenligne med de produkter, de erstatter. Livscyklusvurdering (LCA) er en standardiseret metode, der kan bruges til at vurdere miljøpåvirkningen af et produkt eller en serviceydelse fra vugge til grav.

Der er blevet udført en række livscyklusvurderinger (LCA’er), hvor bioplast sammenlignes med andre plastmaterialer, og disse kan give en indikation af hvilken miljøgevinst, der potentielt kan opnås ved at bruge bioplast.

Det er også relevant at se på den miljømæssige forskel mellem alternative bortskaffelsesmetoder for bioplast, da mange biopolymermaterialer og bioplastprodukter markedsføres som miljøvenlige på baggrund af deres komposterbarhed (se f.eks. [(8804) note 82]).

I de følgende afsnit opsummeres konklusioner fra LCA’er, der sammenligner bioplast med konventionel plast, samt resultaterne af de studier, der har undersøgt alternative bortskaffelsesveje af bioplast.

Resultatet fra forskellige LCA’er kan være meget forskellige afhængigt af en række faktorer, såsom studiets formål, hvilke livscyklusfaser, der er inkluderede, forskellige systemvalg i f.eks. bortskaffelsesfasen etc.

Det kan derfor være svært at drage generelle konklusioner ud fra tidligere studier, og man bør kun med stor forsigtighed anvende disse resultater i en ny beslutningsproces. Man bør altid foretage en vurdering af det aktuelle produkt i den aktuelle beslutningskontekst.

Nedenfor præsenteres også resultater fra to casestudier udført for to danske virksomheder i forbindelse med dette projekt. Ligesom alle andre LCA’er kan resultaterne fra disse to case studier i princip kun bruges i den specifikke kontekst, dvs. alene som beslutningsgrundlag i de pågældende virksomheder og for det pågældende produkt.

Resultater fra tidligere miljøvurderinger

I et EU projekt refereres resultater fra nogle tidlige LCA studier af biobaserede produkter [(8804) note 5]. For bioplast drejer det sig om to studier af produkter fremstillet af stivelsesbaseret plast.

Det første studie konkluderer, at det vil være fordelagtigt at erstatte konventionel plast med stivelsesbaseret plast i forhold til energiforbrug, drivhuseffekt, luftforurening, forurening af vandløb med toksiske stoffer og salte. Derimod vil stivelsebaseret plast øge næringssaltbelastningen af vandløb.

Det andet studie konkluderer, at poser i stivelsebaseret plast (fra Mater-Bi) og poser i PE var miljømæssigt ligeværdige i syv ud af 13 miljøpåvirkningskategorier. De biobaserede poser var bedre i fire miljøpåvirkningskategorier (drivhuseffekt, fotokemisk ozondannelse, toksicitet i luft og tungmetaller) og dårligere i to (næringssaltbelastning og deponeret affald) [(8804) note 5].

Et review fra den engelske nonprofit virksomhed WRAP, der fokuserer på bortskaffelsesalternativer for forskellige bionedbrydelige materialer (både de helt biobaserede og blandinger af biopolymerer og syntetiske polymerer), refererer resultater fra syv forskellige studier [(8804) note 96].

De polymerer, der er inkluderet, er PLA, cellulose, majsstivelse, Mater-Bi (blanding af stivelse og PCL), Octopus (blanding af PLA og Ecofoil), Biolice og Multi-bio (blanding af stivelse, PCL og PLA).

Kompostering, deponering og forbrænding indgår i mange af scenarierne, mens inkludering af genanvendelse og bioforgasning i undersøgelserne er mere sjælden.

Baseret på de forskellige studier, konkluderes følgende:

Resultaterne fremhæver den miljømæssigt gode performance som mekanisk og kemisk genanvendelse har med hensyn til energiforbrug, ressourceudtømning og drivhuseffekt.
Forbrænding og bioforgasning er at foretrække frem for at bruge affaldet som reduktionsmiddel i højovne.
Kompostering fremstår ikke som fordelagtigt i forhold til de andre bortskaffelsesalternativer, når man ser på energiforbrug og ressourceudtømning.
Bioforgasning er kun inkluderet i et studie af PLA og et studie af majsstivelse. Dette bortskaffelsesalternativ har mindre energiforbrug og mindre drivhuseffekt end kompostering.

Nanja Hedal Kløverpris, der er ansat ved FORCE Technology som specialist i livscyklusvurderinger, fortæller, at miljømæssige sammenligninger af bioplast og konventionel plast ikke altid falder ud til bioplastens fordel. I et case study fra Færch Plast, hvor kødbakker produceret af PLA erstatter kødbakker af PET, viste bioplast sig bedre end PET på de fleste miljøparametre, hvorimod en case om legetøjsemballage gav det modsatte resultat. Undersøgelserne dækkede hele produktets livscyklus fra vugge til grav. En væsentlig miljøpåvirkning ligger i bortskaffelsesfasen. Ifølge en rapport fra jan.2011, udarbejdet af FORCE Technology under innovationsnetværket PlastNet, er det teoretisk mest rationelt at bruge bioforgasning, der giver både energi og kompost. I praksis er bioforgasningsteknologien dog stadig under udvikling, og det vil kræve omhyggelig indsamling af bioplasten. Selv på steder, når dette sker (f.eks. Roskilde Festival og COP-15 klimakonferencen) er økonomi- og energiregnskabet næppe positivt, men det vil kræve yderligere undersøgelser, hvis man skal fastlægge betydningen af et sådant indsamlingssystem i det samlede miljø- og energiregnskab.

Bioplast: Mærke Findes der et mærke for bioplast?

En af problemerne ved bioplast er, at det ikke er entydigt, hvad der menes. Firmaet Cereplast har udstedt en konkurrence om et symbol for bioplast, der kommer fra ikke-fossile kilder, og vil lancere dette symbol i foråret 2011.(8941).

Bioplast: Pris Hvad koster bioplast i forhold til plast?

Bioplast er dyrere, men trods dette er interessen stigende, fordi bioplast antages at have positive miljøvirkninger og firmaerne vil gerne udnytte værdien af at have en miljøbevidst profil udadtil. Prisen på bioplast er faldende. Bioplast var engang 30 gange dyrere, og er nu måske 1,5 – 7 gange dyrere på vægtbasis (plastpriser svinger meget i takt med olieprisen og efterspørgslen). Jesper Emil Jensen, der er Technical Sales Manager hos Færch Plast, fortæller, at bioplastens salgspris hos dette firma er sat til at være ca. 25-30% dyrere end konventionel plast.

Prisen på plast varierer over tid og varierer betragteligt fra en plasttype til en anden.

Mange faktorer påvirker markedsprisen for en polymer, bl.a. råvarepris, pris på konkurrerende materialer, forarbejdningsomkostninger og efterspørgsel [(8804) note 7].

Den høje pris på biopolymerer har i lang tid været den største barriere for udviklingen af et verdensmarked for bioplast. Produktionsprocesserne for bioplast er i stadig i den primære udviklingsfase, og de er derfor ikke fuldt optimerede [(8804) note 83]. Men ny teknologi, produktionsudvikling og større produktionsmængder medvirker til, at prisen på biopolymerer er faldende, og dermed bliver bioplast mere konkurrencedygtig i forhold til konventionel plast [(8804) note 31, 14, 44].

Udover den teknologiske udvikling, har også de stigende oliepriser medført en bedre prismæssig konkurrenceevne for bioplast.

Ifølge European Bioplastics, ligger prisen på biopolymerer på €1,50 til €4 per kg [(8804) note 44].

I en rapport fra 2009 oplyses det, at prisen for stivelseplast i Europa ligger mellem €2 og €5 per kg, og at NatureWorks LLC solgte PLA til store kunder for ca. €1,9 per kg [(8804) note 8].

Generelt har prisen på PHA’er været meget højere end prisen på andre biopolymerer. Dette skyldes høje råvarepriser, høje forarbejdningsomkostninger og små produktionsvolumener [(8804) note 8]. Dog er prisen i de seneste fem år faldet væsentligt.
I 2009 solgte Tianan dets PHBV for €3,4 per kg (omregnet fra $4,40 per kg) [(8804) note 8].

Plastindustrien oplyser på deres hjemmeside, at basisplast, såsom typer af PE og PP, i oktober 2008 kunne købes for under €0,75 per kg [(8804) note 45]. Gennemsnitlige priser for PE og PP på London Metal Exchange var i juli 2010 henholdsvis €0,98 og €0,94 (omregnet fra $1,29 er kg og $1,24 per kg) [(8804) note 46]. Dvs. prisen for bioplast er ca. 1,5-7 gange dyrere per kg end konventionel plast. Det er væsentligt lavere end de prisforskelle, der tidligere er blevet rapporteret, f.eks. helt op til 30 gange dyrere [(8804)note 9].

Men det er vigtigt, at man her gør sig klart, at priser på den konventionelle plast kan variere markant i takt med olieprisen og andre markedsforhold (som f.eks. råvare-tilgængelighed), og derfor er det vanskeligt at sammenligne priser generelt mellem bioplast og konventionel plast. Man er nødt til at se på situationen i det enkelte øjeblik.

Termoplastmaterialer, der er baserede på stivelsespolymerer, har en større densitet end de fleste konventionelle termoplaster og andre bioplastmaterialer. Dette mindsker, på volumenbasis, den prismæssige konkurrenceevne for bioplast [(8804) note 8].

(8804).

Bioplast: Produktion Er produktionen og brugen af bioplast stigende?

Interessen for bioplast er voksende blandt forbrugerne. Søren Andreassen fra Greenway Denmark, som importerer bioplastprodukter fra firmaet Loick i Tyskland, mener, at forbrugerne i fremtiden vil efterspørge plast, der er fremstillet af biologiske materialer: Dels af generelle miljøhensyn, og dels for at undgå blødgørere og andre kemikalier i plasten. Søren Andreassen mener, at hvis bioplasten er godkendt som komposterbar efter den europæiske lovgivning, så er der måske en vis sikkerhed for, at materialet ikke indeholder skadelige stoffer. (8804).

Bioplast: Produktion Hvor meget af verdens plastproduktion er bioplast?

Endnu udgør bioplast-andelen kun ca. 0,1% (eller måske 1% i dag) det samlede plastmarked i verden. (8804).

Bioplast: Produktion Skal man omstille produktionsapparatet, når man bruger bioplast i stedet for plast?

Produktionsanlægget hos firmaet Færch Plast i Holstebro kan uden videre bruges bioplast (PLA-typen) til at støbe bioplastartiklerne uden at behøve at ændre produktionsprocessen. (8804).

Bioplast: Produktion Hvor meget bioplast produceres i verden?

BCC Research estimerede i 2007, at det globale marked for bioplast i 2012 vil være ca. 547.000 tons (1.203 millioner lb) [(8804) note 28]. Det svarer til en tilvækst i markedet for bioplast på 17,3 % pr. år fra 2007. En anden kilde estimerer en stigning på i gennemsnit 17,7 % i verdensmarkedet for bionedbrydelig plast i perioden 2005-2010 [(8804) note 14], fra 94.800 tons i 2005 til 214.400 tons i 2010. Brancheforeningen European Bioplastics, estimerede at det europæiske marked for bioplast i 2007 udgjorde 75.000-100.000 tons [(8804) note 29].

Estimaterne er meget forskellige, hvilket bl.a. kan skyldes, at man bruger termen bioplast og bionedbrydelig plast på forskellige måder og dermed inkluderer forskellige typer af plast. En undersøgelse fra 2009 angiver, at efterspørgslen på bioplast i 2008 var på omkring 200.000 tons på verdensplan [(8804) note 2].

De tre største markeder er Vesteuropa, Nordamerika og Asien, hvor efterspørgselen i 2008 var henholdsvis 38 %, 29 % og 29 % [(8804) note 2]. Grunden til at efterspørgselen i Europa er forholdsvis stor er dels forbrugernes efterspørgsel, dels lovgivning, der fremmer bioplast, og dels eksisterende indsamlingssystemer for komposterbart affald [(8804) note 2].

I 2008 var den globale produktion af plast ca. 245 millioner ton [(8804) note 30]. Det betyder, at de ovennævnte ca. 200.000 tons kun udgør en meget lille del af den totale plastproduktion (ca. 0,1 %).

På verdensplan var der i 2005 ca. 30 leverandører af bioplast [(8804) note 14]. Det er kun en håndfuld af de plastproducenter, der opererer i kommerciel skala [(8804) note 14], og de inkluderer bl.a. Novamont, NatureWorks LLC, Telles og Tianan.

Produktionen af biopolymerer foregår i hovedsagen i Nordamerika, Vesteuropa og Japan, men det forudses, at Brasilien vil blive verdensførende i fremtiden. European Bioplastics estimat for, hvor stor produktionskapacitet af bioplast der globalt kan opnås i 2011 er et estimat, hvor det kun er en meget lille del af den samlede plastproduktion, der kan udgøres af bioplast (ca. 0,6 %).

Et andet estimat for, hvor stor en andel biobaserede polymerer kan udgøre af den totale polymerproduktion (hvis man tager hensyn til tekniske, økonomiske, sociale og miljømæssige faktorer), ligger på 1-2 % i 2010 og 1-4 % i 2020 [(8804) note 7], hvilket er noget højere.

75 % af de plasttyper, som efterspørges i Europa, er polyethylen (primært LDPE, LLDPE og HDPE), polypropylen (PP), polyvinylchlorid (PVC), polystyren (PS og EPS) og polyethylen terephthalat (PET) [(8804) note 2].

For mange af disse plasttyper er det potentielt muligt at substituere med bioplast [(8804) note 7, 8]. Substitutionspotentialet afhænger selvfølelig af anvendelsesområdet. Emballager udgør den største individuelle gruppe af plastprodukter, nemlig ca. 38 % [(8804) note 30]. For netop denne gruppe af produkter er substitutionspotentialet stort, da det er et af bioplastens vigtigste anvendelsesområder. Ca. 39 % af al bioplast i verden anvendes til emballage og 21 % til poser og sække [(8804) note 14].

Der er en række faktorer, der har indflydelse på, hvor hurtigt bioplast implementeres på markedet. Det er f.eks. råvarepris, pris på konventionel plast, regulering (f.eks. afgifter), markedskræfter etc. [(8804) note 14, 7, 8].

PLA er den bioplast-type, som har opnået størst kommerciel interesse, idet den udvikles af store virksomheder [(8804) note 31]. Denne tendens ses også i Danmark, hvor flere virksomheder køber PLA fra udlandet for at lave forretning i Danmark ved videresalg eller forarbejdning til nye produkter [(8804) note 32].

Det forventes også, at PLA er den biopolymer, som vil have den hurtigste tilvækst, på grund af reduceret pris, anvendelighed og produktionsudviklingsmuligheder [(8804) note 33, 14].

Også PHA’er vil have en stærk tilvækst, på ca. 60 % pr. år, i takt med at kommercielle anlæg bygges og processerne optimeres [(8804) note 14]. Dette skal dog ses i lyset af, at udgangspunktet for dette tilvækstestimat var tæt på 0, da der nærmest ikke var noget marked for PHA’er for bare 10 år siden (år 2000 er brugt som basisår).

Bioplast: Roskilde Festival Hvad er erfaringerne med bioplast på Roskilde Festival?

Roskilde Festival bruger bioplast til ølkrusene . De var oprindelig en del af en majsmark. Der er pant på ølkrusene af bioplast, så de bliver indsamlet. Tanken er, at Roskilde Festival skal være så grøn som muligt. Nogle betaler ligefrem en billet til 1700 kr for at få lejlighed til at tjene penge ved at indsamle ølkrus, der repræsenterer 1 kr i pant. Også bestikket er af bioplast – dvs. oprindelig lavet af plantemateriale. Plastaffaldet – ca. 7 ton bioplast pr. festival – sendes sammen med 9 ton madrester til bioforgasningsanlægget BioVækst i Holbæk, fortæller Christina Bilde fra Roskilde Festival. Det giver lidt energi, og komposten køres tilbage og udspredes på de marker, hvor den årlige festival afholdes. Roskilde Festival bruger bioplast ud fra en forventning om, at det er bedre for miljøet at anvende fornybare ressourcer og at kompostering er bedre for miljøet end forbrænding.

Roskilde Festival har i mange år anvendt bioplast engangsartikler til festivalens bestik og til øl og vand krus (tlf. møde med koordinator Thomas Niebuhr d. 25. august 2010).

Bestik engangsartiklerne har været anvendt siden midten af 1990erne og var i starten lavet af kartoffelstivelse, som ikke helt bestod kvalitetsprøven, da de f.eks. ofte smeltede i den suppe, som man kunne købe. Det kom der mange gode historier ud af i medierne.

Engangsartiklerne i bioplast krus til øl og vand har været anvendt i de sidste 3 år fra 2008-2010. De leveres af Greenway Danmark, og det estimeres, at antallet ligger på ca. 1,5-1,7 mio. krus til én enkelt Roskilde Festival.

Roskilde Festival har indført anvendelsen af engangsartikler til mad og drikke i bioplast, fordi festivalen ønsker at kunne gøre noget godt for miljøet og få en bedre miljøprofil.

Det er overbevisningen, at det er bedre for miljøet at anvende fornybare ressourcer til engangsartiklerne i stedet for fossile ressourcer (konventionelle plastmaterialer baseret på mineralsk olie). Årsagen er, at anvendelsen af fornybare ressourcer ikke forventes at have den samme negative effekt på klimaet og verdens ressourcemangel, idet man ved anvendelse af bioplast ikke henter olie op fra undergrunden og tilfører det til atmosfæren.

I øvrigt antager festivalen, at kompostering af produkterne er bedre for miljøet end forbrænding. Derfor forsøgte man sig allerede i midten af 1990erne med at etablere komposterbare fraktioner blandt publikum, hvor man selv kunne bortskaffe sin mad, sit bestik i bioplast og sine paptallerkner til kompostering. Komposteringsfraktioner blandt publikum bruges ikke længere, da de var til for store lugt- og syns-gener for festivalgæsterne.

På Roskilde Festival har man i mange år haft et pantsystem på tilbageleverede øl og vand krus, og i dag får man 1 kr. pr. krus. Det gælder fortsat kun for øl og vand krus, som alle er i bioplast. På festival pladsen er der mange, der bruger hele festivalperioden på at indsamle plastkrusene og derved tjene en del penge i løbet af de dage, som festivalen varer.

Når krusene i bioplast er indsamlet er der lavet en aftale med Renoflex om at køre affaldet til bortskaffelse. Det estimeres af Festivalen, at der er tale om ca. 7 tons pr. år. Tidligere blev bioplast affaldet kørt til forbrændingsanlæg med energiudnyttelse, og det har også været forsøgt at køre affaldet til det samme traditionelle bioforgasningsanlæg i Slagelse (Hashøj), hvor madaffaldet fra Roskilde Festival blev håndteret med energiudnyttelse. Men desværre var det ikke muligt for dette traditionelle anlæg at håndtere affaldet i bioplast.

I dag modtager Biovækst A/S i Holbæk det organiske affald fra Roskilde Festival, ifølge Martin Wittrup Hansen, som er projektudviklingschef i Solum A/S (pers. komm. d. 26/8-3010).

Bio Vækst A/S er grundlagt i 2003 og ejet af Solum Gruppen i et offentligt privat samarbejde med de 2 affaldsselskaber I/S Vestforbrænding og Kara/Noveren I/S. Bio Vækst A/S ejer bioforgasningsanlægget i Holbæk, hvor der modtages og behandles kildesorteret bioaffald fra husholdninger og andet organisk industriaffald til bioforgasning, samt slam fra offentlige renseanlæg til kompostering (kilde: http://www.solum.com/content/dk4/om_bio_vakst).

I 2008 modtog Bio Vækst A/S organisk dagrenovation fra 9 nord- og vestsjællandske kommuner.

Anlægget omdanner affaldet til biogas og kompost i en proces udviklet af Solum A/S.
Den producerede kompost afsættes til landbruget, som et kombineret jordforbedringsmiddel og gødningsprodukt (kilde: http://www.solum.com/content/dk4/om_bio_vakst).

Ifølge Martin Wittrup Hansen, har Bio Vækst A/S modtaget både bestik, krus og tallerkner i bionedbrydelige og organiske materialer. Han mener, at mængden var på ca. 50 tons affald i 2010 fra de ca. 50.000 gæster og 30.000 frivillige. Roskilde Festival oplyser til Aolum A/S, at de gør dette for at forbedre deres Carbon Footprint, hvilket stemmer godt overens med oplysningerne fra Thomas Niebuhr ovenfor.

Det biologiske affald fra Roskilde Festival blandes med noget haveaffald (blade og kviste) for at give affaldet struktur. Og det tilføres noget husholdningsaffald (fx grønsagsrester og kartoffelskræller) for at tilføre affaldet væske. Hefter omdannes affaldet til biogas og kompost, ifølge Martin Wittrup Hansen.

Biogassen fra affaldet fra Roskilde Festival anvendes til at lave el og varme til Roskilde Kommunes indbyggere i et samarbejde med Kara/Noveren I/S. Komposten fra affaldet transporteres tilbage til markerne, hvor festivalpladsen har været placeret, så kulstof og eventuelle næringsstoffer kan bruges til jordforbedring.

”Det er en rigtig god idé, men det er ikke noget vi tjener penge på”, siger Martin Wittrup Hansen.

Roskilde Festival har også eksperimenteret med at anvende plastposer i bioplast, men har opgivet dette, da der ikke anvendes særlig mange poser. Man har også forsøgt at lave engangstelte i bioplast, men det har heller ikke været en succes. Og endelig har nogle studerende fra DTU eksperimenteret med at lave hvide pavilloner i bioplast. Resultatet af dette projekt kendes endnu ikke.

(8804).

Plast Hvad er traditionel plast?

Eksempler på konventionelle plastpolymerer er:

PE (Polyethylen)
PET (Polyethylentereftalat)
PP (Polypropylen)
PS (Polystyren)
PA6 (Polyamid (Nylon6))

Plast: Organisationer Hvad er organisationen PlastNet?

PlastNet har til formål at øge kendskabet til plast og fremme videreudviklingen af plastanvendelser, er et formaliseret samarbejde mellem Plast Center Danmark, FORCE Technology, Esbjerg Institute of Technology, Danmarks Tekniske Universitet, Syddansk Universitet, Sydvestjysk Udviklingsforum samt en lang række danske virksomheder, som arbejder med plastmaterialer. (8804).

Ideer til hvad bioplast kan bruges til (hvis bioplasten hurtigt nedbrydes i jorden):

Roskilde Festival bioplast-ølkrus kunne tilplantes af deltagerne med en plante, som efterfølgende kunne sælges.

Ølkrus i forskellig størrelse kunne samles med jord imellem, så planten kunne udvide sit rodnet langsomt og dermed tæt.

Bioplast-håndtag til ligkister (er opfundet og er markedsført)

Hunde-hømhømposer af bioplast (er opfundet og er markedsført)

Har du andre ideer? bionyt@gmail.com

Tweet Pin Facebook LinkedIn Email Print Like Share Yummly

Science – Videnskab – Forskning

Search Posts

Bioplast Hvad er bioplast fremstillet af?

Bioplast af PHA-typen Hvad er PHA-bioplast?

Bioplast af PHA-typen Hvilke fordele og ulemper har PHA-bioplast?

Bioplast af PHA-typen Hvad anvendes PHA-bioplast til?

Bioplast af PHA-typen Er bioplast af PHA-typen en miljøfordel?

Bioplast af PLA-typen Er bioplast af PLA-typen bionedbrydelig?

Bioplast af PLA-typen Hvad er PLA (Polylactid)?

Bioplast af PLA-typen Hvilke fordele og ulemper har PLA-bioplast?

Bioplast af PLA-typen Hvad anvendes PLA-bioplast til?

Bioplast af PLA-typen Er bioplast af PLA-typen en miljøfordel?

Bioplast af stivelse-typen Hvad er stivelsespolymerer?

Bioplast af stivelse-typen Hvordan fremstilles stivelsespolymerer?

Bioplast af stivelse-typen Hvordan omdannes stivelse til plast?

Bioplast af stivelse-typen Hvad er fordele og ulemper ved bioplast af stivelse?

Bioplast: Afgifter Er der miljøafgift på bioplast?

Bioplast: Anvendelser Findes der mobiltelefoner af bioplast?

Bioplast: Anvendelser Hvad er fordelene og ulemperne ved bioplast?

Bioplast: Anvendelser Hvad kan bioplast bruges til?

Bioplast: Anvendelser Er bioplast velegnet til fødevareindustrien?

Bioplast: Arealforbrug Bliver der færre fødevarer, når man laver bioplast af afgrøderne?

Bioplast: Arealforbrug Vil dyrkning af afgrøder til bioplastproduktion lægge pres på landbrugsjord?

Bioplast: Arealforbrug Hvor meget landbrugsareal kræves for at producere biobrændstoffer?

Bioplast: Arealforbrug Er produktionen af biobrændstoffer og bioplast en konkurrent til fødevareproduktionen?

Bioplast: Bionedbrydelighed Er bioplast bionedbrydelig?

Bioplast: Bionedbrydelighed Kan traditionel plast være bionedbrydelig?

Bioplast: Bionedbrydelighed Hvad er bionedbrydelig plast?

Bioplast: Bionedbrydelighed Hvad er bionedbrydeligheden af plast, der består af flere plasttyper?

Bioplast: Bortskaffelse Hvordan bør man bortskaffe bioplast?

Bioplast: Danmark Hvilke bioplastprodukter bruges i Danmark?

Bioplast: Danmark Hvilke danske firmaer anvender eller sælger bioplast?

Bioplast: Egenskaber Hvordan er kvaliteten af bioplast i forhold til traditionel plast?

Bioplast: Egenskaber Kan man blande plast og bioplast?

Bioplast: Egenskaber Kan man lave hård bioplast?

Bioplast: Komposterbarhed Er bioplast komposterbart?

Bioplast: Lovkrav Hvilke lovkrav er der for bioplast?

Bioplast: Miljø Er bioplast CO2-neutral?

Bioplast: Miljø Hvad er miljøfordelene ved at gå over til bioplast?

Bioplast: Mærke Findes der et mærke for bioplast?

Bioplast: Pris Hvad koster bioplast i forhold til plast?

Bioplast: Produktion Er produktionen og brugen af bioplast stigende?

Bioplast: Produktion Hvor meget af verdens plastproduktion er bioplast?

Bioplast: Produktion Skal man omstille produktionsapparatet, når man bruger bioplast i stedet for plast?

Bioplast: Produktion Hvor meget bioplast produceres i verden?

Bioplast: Roskilde Festival Hvad er erfaringerne med bioplast på Roskilde Festival?

Plast Hvad er traditionel plast?

Plast: Organisationer Hvad er organisationen PlastNet?

Ideer til hvad bioplast kan bruges til (hvis bioplasten hurtigt nedbrydes i jorden):

Leave a Reply Cancel reply

Recent Posts

Recent Comments

Archives

Categories

Meta

BioNyt