Australske indfødte

Efter den sidste istid i Australien formindskedes gennemsnitshøjden af indbyggerne. I en periode fra for 10.000 år siden til 6.000 år siden faldt gennemsnitshøjden med cirka en femtedel. Det kan, som nogle forskere har antydet, skyldes indvandring fra områder, hvor folk var mindre, men det kan også skyldes klimaændringer, som medførte ændrede livsbetingelser. Knoglefund tyder på, at der har været flere tilfælde af sult og sygdomme i Australien på denne tid. Fund af kraniebrud tydes som tegn på krige. Nogle forskere mener, at fortidsmennesket var med til at udrydde de store dyr. Mens Australien husede adskillige arter af store dyr for 40.000 til 50.000 år siden, forsvandt efterhånden alle dyr på over 100 kg. Blandt de tidligere store dyr kan nævnes et pungdyr, Diplotodon optatum, som vejede to tons og en kæmpekænguru, Procoptodon goliah, som vejede flere hundrede kg. Det er muligt, at mennesker ved deres jagt udryddede disse dyr for 35.000 år siden, men det kan dog kun dårligt bruges som årsag til, at menneskene skulle være blevet mindre. Pygmæerne i Afrika jager store dyr, men er forblevet små. Men anthropologen og arkæologen Colin Pardoe fra South Australian Museum i Adelaide har fremført den teori, at når mennesket måtte nøjes med mindre pattedyr, fugle og skaldyr eller stivelsesholdige planteafgrøder som f.eks. jams, gav det en selektiv fordel for små mennesker, som behøvede mindre føde. Pardoe henviser til, at man tilsvarende har fundet, at europæiske jægere også blev mindre samtidig med, at deres byttedyr blev mindre. Gennem en periode fra for 25.000 år siden til for 5.000 år siden faldt størrelsen af de europæiske jægere med 5,5% for mænd og 3,4% for kvinder. Men det er vanskeligt at vide, om føden var årsag eller det skyldtes andre årsager. (Omvendt må man erkende, at europæernes højde i den senere tid er blevet større, hvilket vel netop må tilskrives føden). New Scientist, 2/4-1994, s. 13. (BioNyt/biologi) 1994.

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.