Man har påvist, hvorfor en bestemt type antistoffer, der er kroppens forsvarsstoffer, har tendens til at udkonkurrere andre antistoffer om pladsen i blodstrømmen – i en kamp, hvorved den mest effektive antistoftype indtager pladsen. I begyndelsen af en infektion danner B-cellerne IgM-antistoffer. Disse er dårlige til at binde sig til fremmedstoffer. De bindes, men ikke godt. Under infektioner kan der være giftstoffer til stede, som straks skal neutraliseres. IgM hjælper med at fjerne nogle af dem, men IgG-antistoffer, som har højere affinitet og mere præcis specificitet er meget mere effektive våben og er dominerende i immunhukommelsen (som efter en infektion eller vaccination). I et forsøg fremstillede man identiske IgM og IgG antistoffer bortset fra at de første havde en IgM-hale og de sidstnævnte havde en IgG-hale, – disse haler rager ud af B-cellen. Det viste sig, at de B-celler, som havde en IgG-hale ragende ud, kom til at dominere over de andre, og det var dem, som blev til immunhukommelsen. (jan.2002) Nature Immunology http://dx.doi.org/10.1038/ni752.

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.