Forskere har opdaget en sammenhæng mellem almindelig celledegeneration og sygdomme som Alzheimer, Parkinson, Huntington, type II diabetes og Creutzfeld-Jacob prion-syndrom. Man kunne altså tænke sig, at den samme behandling ville kunne helbrede disse forskellige sygdomme. Små giftige molekyler, såkaldt toxiske opløselige oligomerer, synes at igangsætte skaderne. Disse er også blevet kaldt protofibriller, eller de kan optræde som småkugler på 3-4 nanometer. Ved Alzheimer optræder opløselige A(beta)-oligomerer. Vacciner eller lægemidler mod disse småmolekyler kan tænkes at være en behandlingsform. Man leder nu efter, hvad det er, som gør disse småmolekyler giftige i de forskellige sygdomme, og det kan meget vel vise sig, at være samme giftvirkning i alle tilfældene. De nævnte sygdomme er alle kendetegnet ved, at der undervejs ophobes amyloider, som samles til fibre og ødelægger cellen. Oligomermolekylerne virker som byggesten ved dannelsen af disse fibre, og man gætter nu på, at giftvirkningen i virkeligheden skyldes disse opløselige småmolekyler af de amyloidproducerende proteiner, og ikke de store, uopløselige amyloidfibre. Faktisk er dannelse af de små molekyler måske et tidligt tegn på sygdommen. De opløselige oligomerer indtager alle en bestemt struktur, uanset hvordan deres sekvenssammensætning er. Der er forskellige typer af opløselige oligomerer, men de indtager alle samme fælles struktur, og formentlig ligger nøglen til at forstå deres giftvirkning i netop denne struktur. Dette understøttes af fundet af et antistof, som virker på denne struktur hos forskellige oligomermolekyler med forskellige aminosyresidekæder. Den nye teori, som tidligere har været antyder uden at man havde noget fast at bygge teorien på, skyldes netop opdagelsen af et antistof, som bindes til oligomererne, men ikke til amyloidmolekylerne i fibrene. De blokerende antistoffer forhindrede, at cellerne døde. Man har tidligere forsøgt vaccination mod amyloid hos Alzheimer-patienter, men de kliniske forsøg blev opgivet på grund af inflammation hos nogle patienter. Nu håber forskerne at vaccine mod de små giftige oligomerer vil virke uden denne bivirkning. Forskerne antager at de opløselige og giftige oligomerer med tiden bindes sammen til fibre, som antistoffer så ikke mere genkender. Der gættes på at det cellemembranerne, som giftvirkningen fra oligomererne virker på. Science 18 april 2003 s.486- 89 (Rakez Kayed m.fl.) Science 18 april 2003 s.486- 89 (Rakez Kayed m.fl.).

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.