Alger har ikke som planter blomster, næringsopsugende rødder, eller et beskyttende bark- eller vokslag. De mangler også planternes indre ledningsveje for næringstoffer, eller har højst primitive tiltag hertil. Man regner med, at tangfindes i et område, der svarer til 8% af oceanernes areal(8695s3).

Alger har tre hovedtyper af voksemåde.

(1) Diffus vækst, dvs. at celler over hele algen deler sig (hvis man tegnede et gitter på en søsalat (Ulva) ville man se, at gitteret beholdt sine relative dimensioner under væksten).

(2) Interkalær vækst, hvor væksten er lokaliseret – ikke til top eller bund, men f.eks. til området mellem bladstilk og bladplade (Laminaria).

(3) Apikal vækst, hvor væksten sker fra en celle i toppen af bladet (Fucus) eller fra mange randceller (rødalger)(8665).

Rødalger, brunalger og grønalger kan betragtes som ikke-beslægtede i samme forstand, som en fisk og en vandmand betragtes som ikke-beslægtede. Der findes ca. 5000 arter af rødalger, næsten udelukkende makroalger. Ca. 97-98% lever i saltvand. De har pigmenter, som kaldes phycobiliner, der giver røde, orange og blå farvetoner.

Alle kendte brunalger, ca. 1500-2000 arter, er makroalger. Ca. 99% lever i saltvand. Den brungule farves skyldes et pigment, som kaldes fucoxanthin. Af grønalger kendes ca. 8000 arter. Kun ca. 13% lever i saltvand. De fleste er encellede eller danner kolonier, kun nogle af grønalgerne er makroalger.

Grønalgernes farve skyldes helt overvejende klorofyl A. Da det er uopløseligt, bevarer løsrevne grønalger farven længe, hvorimod brunalger og især rødalger har opløselige pigmenter (især rødalgernes phycobiliner), så de blegner hurtigt, hvis de rives løs fra voksestedet(8695s3). I frisk tilstand kan grønalgen Ulva (Søsalat) veje op til 2 kg. Ikke meget imod rødalgen Eucheuma (op til 50 kg) og brunalgen Macrocystis (op til 200 kg!)(8651s11).

Ca. 20 algearter fra 11 slægter udnyttes kommercielt i større grad(8651s26). Kun rødalgeslægterne Porphyra og Eucheuma og brunalgeslægterne Laminaria og Undaria kultiveres i større grad end de indsamles(8651s26). Det skønnes, at der i verden i dag udnyttes 493 algearter, hvoraf andelen af rødalger, brunalger og grønalger er henholdsvis 50%, 40% og 10%(8651s26). Dertil kommer ganske få arter af blågrønalger (cyanobakterier).

Den skønnede produktion af makroalger i verden blev i 1984 opgjort til ca. 3½ mill. ton vådvægt*, fordelt på 70% brunalger, 30% rødalger og 0,2% grønalger(8651s26), og med en samlet markedsværdi på over 3½ mia. US-dollar, ifølge denne 1984-vurdering.

Lokalt kan denne produktion være betydningsfuld, men på verdensplan er den lille – svarende til at hver person på Jorden i 1984 spiste 72 gram tang samt anvendte 115 gram industrielt produkt fremstillet af alger(8651s29). (*Nori, kombu og wakame bliver henholdsvis 11 gange, 5,6 gange og 3,6 gange lettere ved tørring)(8651s28).

Tegn abonnement på BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk)