AIDS giver hjerneskader Omkring halvdelen af børn med AIDS og en tredjedel af voksne med sygdommen udvikler skader i hjernen, som ofte resulterer i egentlig demens, eller som i mildere former medfører nedsat evne til bevægelse, sanseopfattelse osv. Man kender nu en del til baggrunden for, at disse skader opstår i hjernens nerveceller. HIV-virus kan inficere de celler i immunsystemet, som kaldes makrofager. Som reaktion på en sådan infektion frigiver makrofagerne talrige stoffer, som i hjernen kan føre til celledød af nerveceller. Viruset bruger et bestemt protein, "gp120", på virusets overflade til at binde sig til makrofagen. Makrofagen reagerer ved at udskille stoffer, som skader nerverne. Makrofagens reaktion på dette virusangreb opstår også, selv om makrofagen kun udsættes for frie gp120-proteiner. Viruset kan afkaste disse overfladeproteiner, og der skal faktisk meget små koncentrationer af gp120-protein til for at fremkalde nerveskader. Blandt de stoffer, som makrofagerne udskiller, er dels egentlige nervegifte, som virker ved at overaktivere nerven, dels specielle hormonagtige stoffer, som stimulerer astrocytter, der derved også frigør stoffer, som bidrager til nervecelledød. Når nervecellerne overstimuleres, viser det sig ved en forhøjet koncentration af indre calcium-ioner som tegn på celleaktivering, samt en frigivelse af nervetransmitterstoffet glutamat, som kan stimulere andre nerveceller så meget, at de dør. For at kunne studere virkningen af gp120-proteinets stimulering af makrofager og astrocytter i hjernen og den deraf følgende nervedød har man fremstillet en transgen mus, der danner gp120-protein i astrocytceller i hjernen. Astrocytceller udgør en væsentlig del af hjernen. Dermed skulle det være muligt at studere lægemidler, som kan hæmme denne virkning. Det almindeligt anvendte stof til AIDS-patienter, Retrovir (Zidovudin), hæmmer begyndende tegn på hjerneskade, men denne virkning forsvinder efter tre måneders behandling. Et par nye lægemidler, dideoxyinosin og dideoxycytidin, vil næppe have nogen gavnlig virkning, fordi de ikke kan komme ind i hjernen. Men efterhånden som AIDS-patienter lever længere, vil der blive stadig mere brug for lægemidler til at begrænse hjerneskaderne ved sygdommen. Nature, bind 367, s. 113-114 (S.A. Lipton), og s. 188-193 (S.M. Toggas m.fl.).
:

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.