Fodbolde i svinestien
Dansk firma har solgt 50.000 svinebolde. Sække, aviser, bildæk og reb bruges til at berolige svin. Også store plastbolde i en svinesti nedsætter stress og voldelig adfærd blandt svinene, i hvert fald midlertidigt. Foderautomatfirmaet Wagner Domino Aps har udviklet en stor og glat bold til svin, som er så stor, at svinene ikke kan gabe over den, og så hård og stærk, at den ikke bides i stykker. Den er rød, fordi svin kan se rød farve, og måske tiltrækkes heraf ligesom børn, og den har et rasle-element inden i, som gør den mere interessant. Når grise af forskellige kuld bringes sammen, medfører det slagsmål, men et par bolde afleder opmærksomheden. Laurits Lydhøj fra Statens Husdyrbrugsforsøg i Foulum tror dog ikke, at boldene har nogen langtidsvirkning, og han mener, at svinene efter nogen tid alligevel vil skulle kæmpe sig til en rangorden efter sammenføringen. At de "fodboldspillende" svin skulle tage hurtigere på i vægt tror hverken salgsfirmaet eller Børge Mortensen fra Danske Slagterier på. Svineboldene har imidlertid fået stor mediedækning i både aviser og TV i mange lande, og der er siden boldene blev markedsført for 4 år siden solgt 50.000 stk til 75 kr pr. styk. Nu er salget kun sporadisk, og som Wagner Domino siger, at svinene mister interessen, medmindre boldene af og til tages fra grisene, og at boldene iøvrigt også skal holdes rene, og det har landmanden ikke tid til. Et system til automatisk fratagelse, vask eller udskiftning af legetøjet er for meget forlangt, mener man i branchen. Man mener også, at vilde dyr har mere brug for at blive stimuleret end husdyr. Wagner Domino Aps, Ølholm Bygade 51, 7160 Tørring, 75805122. Børge Mortensen, Danske Slagterier, 33116050. Laurits Lydhøj, Statens husdyrbrugsforsøg, Foulum, 89991900.
Tegn abonnement på
BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.
Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.
Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.
Recent Comments